Vietnam

I 3 uger har jeg rejst med en god vendinde rundt i Vietnam - med en lille smuttur til Pnohm Penh. Det var en hæsblæsende tur, hvor vi langt fra nåede det vi gerne ville, men til gengæld nåede en masse ting vi ikke vidste vi ville.

I det hele taget rejser vi sjældent voldsomt planlagt. Det giver nogle problemer, men også en masse fordele. Man får ikke altid det man gerne vil, men så får man noget andet ... Og det man gerne ville kan man jo altid gøre en anden gang.

Vietnam er utrolig charmerende - på alle måder.

Befolkningen har humor, er utroligt venlige og imødekommende, har den franske laissez faire attitude, men er samtidig utroligt hårdt arbejdende.

Landet er vildt smukt. Grønt og frodigt, med stor variation og hele tiden noget nyt at kigge på, bjerge, irgrønne rismarker, flotte strande og et kæmpe flod delta.

Byerne er charmerende, pulserende, kaotiske, grønne, med personlighed og attitude.

Maden er varieret, velsmagende og så endda ret sund!

For en, hvis hjerte altid har banket for latinamerika, var mødet med Asien via Vietnam en kæmpe succes. Det er helt klart ikke sidste gang jeg skal derned - og allerhelst snart igen.

Positivt livssyn

I denne weekend har jeg været på kursus. Kursus om coaching. Hvordan man kan bruge det som et værktøj til at nå noget, opnå noget, ændre noget, i det hele taget bevæge et eller andet ved sig selv og andre.

Til grund for det hele - i hvert fald i den gren af coaching - bruger vi en positiv indgangsvinkel. Fokuser på de gode ting, uden at ignorere problemerne. Det vil sige at vi hurtigt skal finde ud af hvad gør vi så ved de problemer!

Det har været rigtig interessant, og sætter nogle ting og tanker igang. Den idé, at problem og løsning kan findes i dig selv. Det kan godt være, at du har brug for hjælp til at nå derhen, men hjælpen er jo en gave.

Størst af alt lærte jeg vigtigheden af at kunne lytte og deraf stille de rette (gerne korte) spørgsmål, der kan åbne nye veje for den jeg lytter til. Det var en utrolig dejlig oplevelse, at kunne hjælpe en anden ved blot at lytte og måske stille et enkelt eller to spørgsmål. At se et lys gå op for et andet menneske er faktisk en rigtig smuk oplevelse.

De værktøjer jeg har fået, de oplevelser jeg har fået og de mennesker jeg har mødt, har været meget inspirerende og de vil lagre sig i mig i lang tid. Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med det og få lov til at tale, coache og dele oplevelser med disse mennesker igen.

Luk Lejren

Sidste weekend var jeg i Nordsjælland for at støtte op om initiativet Luk Lejren og om de afviste asylansøgere der sidder i Sandholmlejren.

Jeg mener, at det er forkasteligt at behandle mennesker på den måde de afviste asylansøgere i Sandholm behandles på. Der er bevis på bevis for at vores måde at behandle dem på er nedbrydende og jeg kan egentlig ikke forstå at nogen overhovedet kan synes det er ok. Og gør man ikke noget, siger man ikke noget, så synes man vel det er ok, eller?

Forstå mig ret. Jeg antaster ikke hvorvidt deres asyl-afvisning er retfærdig. Har de fået deres sag behandlet af alle de rette instanser, så må jeg som borger i et retssamfund stole på, at de har fået en retfærdig vurdering af deres ansøgning.

MEN når vi nu ikke kan sende dem hjem (af forskellige årsager) så kan vi f..... galeme behandle dem ordentligt så længe. Giv dem håb, giv dem selvværd, giv dem kompetencer, giv dem alt det vi kan for at de kan få overskud til at tage hjem og opbygge deres eget land.

Hvordan nogen overhovedet (og Røde Kors i særdeleshed) kan acceptere andet går over min forstand. Hvad er det så for et menneskesyn vi har her i Danmark, hvis vi synes det er ok at nedbryde mennesker og samtidig give dem selv skylden?

Jeg græmmes ...

Sild

Jeg er igang med at lave marinerede sild.

Som man måske kan fornemme af min blogg har jeg opdaget naturens skatkammer og er på mine gamle dage begyndt at udforske naturen som en direkte leverandør til mit køkken.

Det altså er skide skægt at se hvad man kan få ud af ting, man er gået forbi hundredevis af gange før. År for år udvider spektret sig. Hyldeblomst, (næste år også hyldebær), diverse bær, frugt og grøntsager, hyben, svampe, og nu sild. Hvor svært kan det være.

Flere gange er jeg blevet mødt med at det er rigtig besværligt, at lige netop den frugt er noget rod og så videre. Det viser sig så for det meste at SÅ besværligt og rodet var det heller ikke. Oftest tror jeg bare det er mere et spørgsmål om lysten er der, for så gør det jo ikke noget at det var en smule svært.

F.eks. var jeg blevet advaret fra flere side om at hyben godt nok kunne være besværet værd, men alligevel var temmelig træls at arbejde med. Så klædt på med diverse gode råd gik jeg i krig. Rådene er: tag kun de orange eller lys røde, for de hyben der er blevet mørkt røde smatter, udstyr dig selv med et par gode gummihandsker og skær toppen af for at udstene dem. Min mor, som jeg jo havde draget ind i projektet var enig med mig. Det var slet ikke så svært og smattet når vi fulgte de råd.

Resultatet af vores hyben eventyr blev da også det hele værd. Vi fik lavet hyben chutney, syltede hyben (der er himmelske til en ostetallerken), hybensaft og hybenmarmelade. Da vi så alligevel var igang plukkede jeg så også lige rønnebær og lavede gelé, plukkede brombær og lavede syltetøj.

Og denne gang er det så sild. En af mine fantastiske kolleger, Ejvind, har en fast tur ud på Øresund hver 14. dag - og vi faldt i snak om hvilke og hvor mange fisk det gav. Og det giver åbenbart rigeligt. Så jeg foreslog at han solgte nogle af dem, men det kunne der ikke være tale om. Jeg ville nu gerne købe nogen. Ingen problem ... han ville tage nogle sild med hjem fra den næste tur. Han afleverede dem til min dør (jeg sagde jo han var fantastisk) torsdag aften.

Igen var advarslerne rigelige. Sild har mange ben, de er besværlige, og så videre ... Men torsdag brugte jeg så lidt tid på at færdigrense dem (de var hovedløse og skællet af) og fredag brugte jeg en times tid på at udbene dem og nu ligger de så i saltning. Det var da ikke så svært ;0)

Idag skal jeg så have kogt en lage og sammensat nogle forskellige krydderier, så jeg kan forsøge nogle forskellige slags sild. Og jeg har allerede lovet min mor at jeg kommer med sildene til julefrokosten!

En dejlig dag

Hold op hvor det øsede ned ... Godt at jeg trods alt er en smule spejder-agtig og som regel er beredt! I dette tilfælde iført gummirøjser og regntøj. Og en uldhue, der tog det værste af hovedet.

Men det var det værd. Vi var i Danstrup Hegn denne gang. Min ynglingsnaturfører Poul var endnu en gang vores guide og så gik det ellers bare afsted. Nu har jeg fortalt om Poul før, det går ikke så hurtigt når man er med Poul. Det er jo så ikke hans skyld, men fordi alle gerne vil forbi ham og høre om den svamp de nu er faldet over er spiselig. Og derfor er der jo en masse stop på vejen.

Derfor går jeg egentlig bare i mit eget tempo og samler ... krydser ud i skoven, tilbage på stien over på den anden side og dykker ind her og der. Ind imellem må jeg lige vende om og sikre at Poul ikke har valgt en anden vej, men så ellers bare afsted igen. Min strategi er at samle alle dem jeg kender - og så nogle nye, så jeg gerne kan lære nogle nye hver gang. Jeg venter til enten midtvejs på turen eller helt til slut, hvor Poul med hård hånd smider dem ud, man ikke kan spise, men så tager sig tid til at fortælle om dem man faktisk KAN spise. På den måde lærer jeg nye at kende hver gang.

Idag var jeg dog lige ved at blive væk. Og selvom Danstrup Hegn egentlig er en "lille" skov (alt er jo relativt), så er det ikke super fedt at blive væk sådan et sted. Jeg var rendt alt for langt foran og da jeg ikke længere kunne se dem, vendte jeg om. Men denne gang stødte jeg ikke på gruppen. Så måtte jeg jo satse og tage en sidesti og håbe det var den vej de var gået. PYHA - det var det så ... Men inden jeg fandt dem igen, havde jeg jo dog nået at bande af mig selv for at fortabe mig, for ikke at være en rigtig spejder og ha' et kompas (ikke at jeg så ville ha' vidst hvordan man bruger sådan et ...).

Men alt endte jo lykkeligt ... jeg fandt Poul og gruppen igen. Jeg fik også sorteret svampe af Poul og havde faktisk været så heldig at finde nogle nye. Den ene en slags grøn slimhat, som dog røg ud herhjemme, da det slimede lag ikke ville af så nemt som Poul ellers viste os at det kunne komme. Men ellers en god høst ... et par kantareller (der kunne dække over skuffelsen over ingen tragtkantareller at have fundet i år), rør-hatte, ametyster, løg-bruskhatte og honningsvampe. Alt i alt en god og fyldig portion til aftensmaden. Velbekomme!

Verdens bedste take away

Onsdag var jeg i forbindelse med mit arbejde en tur i Frederikssund. Det regnede temmelig meget, så efterårets komme var jo ikke en total overraskelse for mig.

Men at komme op til de større skovområder på vejen til Hillerød og Frederikssund (ja, ja - gps'en virkede ikke, så tog en lille omvej omkring Hillerød) er jo helt fantastisk. En oplevelse man ikke bør snyde sig selv for - de danske skove i efterårspynt. Farverne er dybe, skrigende og ubeskriveligt smukke.

Så er det jo dejligt at skulle i skoven i weekenden. Jeg skal på endnu en svampetur. Og nu glæder jeg mig bare endnu mere ... En dejlig dag i skoven, frisk luft, motion, smuk natur og så mad med hjem. Verdens bedste tak away!

Svampetur

Svampesæsonen har været i gang længe og jeg har også allerede været ude og samle svampe sidst i august. Dog var det årets første større tur jeg var på søndag. Det er jo et fantastisk koncept, sådan en svampetur. Man får en masse frisk luft, man får en vidunderlig naturoplevelse, god motion og samtidig mad med hjem.

Vi var i Grib Skov ved Hvidekilde med Poul (vores naturfører). Poul er helt vildt god at have med, for han ved rigtig meget om svampe. Og han er ikke bange for at smage på dem for at være sikker ...

Men med en kort intro kaster vi os alle ud i elementerne og samler nogle ind vi kender og nogle vi ikke kender. Dem vi ikke kender bliver vist frem til Poul, som derefter gennemgår dem for dig og først og fremmest konstaterer om den er spiselig eller ej. Hvilket jo dog er den vigtigste info her ...

Indimellem dykker Poul også ind i skoven, hvis han med sit falkeblik får øje på en svamp - eller bare har været ude i skoven en time før os andre og ved at lige her er der en han gerne vil vise.
Men for det meste går Poul bare på stien som moderkloden for en masse satelitter der ind imellem flyder hen til ham for kontakt.

Endestation bliver en bål plads ved Hvidekilde - en af Sjællands få kildeudspring - og her sætter vi os, får en bid mad og får gennemgået svampene vi har samlet. Her kan man potentielt lære noget, for nu får man en chance for at se de andres svampe. Der er som sagt også bålplads, med grillrist - og brænde til fri afbenyttelse. Det er da fantastisk!

Efter mad og gennemgang har vi så lidt tid til at gå ud i terrænet og samle inden vi skal hjem. Her støder jeg ind i en flok dyr (rådyr, dådyr eller bambi om I vil) og jeg tænker straks på advaslen i nyhederne om at hannerne er i brunst og kan være ret territoriale. Så prøver at lyde som alt andet end en anden han - eller hun for den sags skyld. Der er vel ikke noget værre end et lovesick brunstig rådyr?

Så går turen til Kagerup station. Vi skal nå toget hjem ... Det bliver en rask tur, og desværre får vi hægtet Poul af. Så Poul - tak for turen og vi ses en af de kommende weekender.

PS. Jeg fandt kantareller, tragtkantareller, løgbruskhat, ametyst, skørhat og nogle rørhat - så nok til en dejlig portion.

Hven

I søndags var jeg på opdagelsestur til Hven. Ih - altså det var hyggeligt. Selvom meget af øen nu er lukket lidt ned oven på sommeren, så er det stadig en dejlig tur at tage.

Vi startede med lidt morgenmad ombord på båden derop. Sejlturen er jo smuk i sig selv, og man kommer igennem båd-parkeringen i Øresund. Hvem vidste at nogle af de mange containerskibe man ser fra land rent faktisk ligger stille sådan en søndag.

På øen er der en kæmpe cykeludlejning. Jeg fik cykel nr. 500 - og de har tandem, børnecykler, børnesæder, børnecykel-clip-ons, og så videre og så videre. Og selvom cyklen jeg fik ingen gear havde, så lykkedes det da at komme øen rundt.

Der er masser af cykelstier og en fantastisk natur. Tycho Brahe havde observatorium og hjemme på øen og der er nu museum. Spændende! Derudover er der adskillige kunstnere bosat, der holder åbent, en gedefarm, der sælger den lækreste gedeost og andre produkter fra øen og Skåne. Der er også en bager, hvor man kan købe durum hvede fra øen og øens egen pasta. Den havde desværre ferielukket. Og søreme om øen ikke også har eget whisky-destilleri og et spa!

En tur til øen kan varmt anbefales. Om sommeren er der nok større chance for at man kan shoppe og se hvad øen kan tilbyde, men i september er der til gengæld ikke så mange turister så man ikke kan komme rundt. Og vi var super heldige med en af de dejlige sen-sommer søndage.

Genbrug - rent og pænt!

Genbrug er et fantastisk koncept. Det er et koncept jeg vel mere eller mindre er vokset op med. I en tidlig alder genbrugte min mor min søsters og andre familiemedlemmers tøj på mig - og mixede det op med et par nye ting. Det var sund fornuft hun selv er vokset op med.

Min mor er et sandt barn af krigen og en fornuftig mor (Min morfar var vist mindre fornuftig, for jeg husker ham som lidt af en boheme). Hun har, selv idag, rigtig svært ved at smide noget ud som har bare en mikroskobisk chance for at blive brugt. Nogle gange går hun for vidt, synes jeg, og så ryder jeg ud når jeg er på besøg. Til stor ærgrelse og irritation for min mor. Hvorfor skal jeg nu også komme der og spille smart og smide HENDES ting ud ... Og egentlig er det jo også forkert af mig, men altså ...

Ikke desto mindre falder æblet ikke langt fra stammen så selvom jeg ikke er nær så slem, så gemmer jeg stadig rigtig mange ting, jeg vurderer kan bruges igen. Således har mine kolleger ofte grinet af mine mange små plastikbøtter med krebsehaler på! Jeg beholder dem jo fordi de er praktiske i størrelsen til medbragte rester og hvorfor gå ud og købe nye, når ... Ja, ja ... jeg ved det godt! Som mor så datter. Og det er jeg faktisk også glad for!

Når jeg så endelig smider ud og ryder ud i skabe og skuffer og ikke mindst kælderrum, så er jeg stjerne glad for genbrugsbutikkerne. Det er da rart at man ikke skal være tvunget til at smide aldeles gode og fine ting ud, når der nu er masser af potentiale i dem? Så er det at man samtidig kan føle sig lidt selvgod og føle at man samtidig gør en forskel i verden med sit overforbrug. For grunden til at jeg har så mange ting jeg har svært ved at skille mig af med, er jo at jeg skifter tøj og ting ud rigtig hurtigt. Og så skal der jo gøres plads i skabene.

Ind imellem tager jeg på loppemarked og sælger. Og det er en rensende proces, hvor jeg får ryddet igennem. Alt skal ud og vende, for at se om jeg har brugt det det seneste år. Så hvert år lykkes det jo at samle en hel trailerfuld ting og sager og tøj til loppemarked. Her kan man så sælge det alt for billigt, have en hyggelig dag, komme hjem med lidt klingende mønt til et hjem der virker en smule lettere.

Loppemarked tager jeg nu mest på for hyggens skyld. Det vi tjener på det rækker ofte ikke til andet end dække de udgifter man har med det og så en hyggelig aften på en restaurant. En undtagelse var dog det år, hvor jeg tabte mig rigtig meget og skulle af med den store garderobe ... men den historie må i høre en anden gang (måske).

Tilbage til genbrugsbutikkerne. Før jeg fik mit nuværende arbejde, aflevererede jeg nogle gange også tøj, jeg egentlig godt vidste ikke kunne sælges til andre ... det var jo bare mine favoritter, der var helt umulige for mig at smide ud, så det måtte andre gøre. Nu ved jeg så, at det er jeg ikke den eneste der gør, så de frivillige der knokler for den gode sag, må slæbe mange tons på forbrændingen hvert år. Og det var jo ikke lige meningen.

Heldigvis får de også rigtig meget pænt tøj. Jeg læste i foråret, at det anslås, at alle danmarks genbrugsbutikker årligt får 30.000 tons tøj! Ja - jeg lader den lige stå et øjeblik!

Så forstår man bedre, at jeg det seneste halve års tid har gjort rigtig mange gode fund i genbrugsbutikker; der er jo meget at vælge imellem. Her finder jeg de her unikke ting, der supplerer en storbypiges garderobe perfekt. Og så er det sjovt. De mennesker der arbejder i butikkerne er super hyggelige og det er ligesom at være på skattejagt, når man kigger igennem alle rækkerne af tøj og på hylderne for ting og sager. Prøv det ... Du får en unik oplevelse, du kan være heldig og finde lige det supplement, der gør dig helt særlig, og så hjælper du samtidig verdens fattigste. Det er da en "win win situation"!!!

Spisesteder

Så kom der en liste over favorit spisesteder før der kom en over favorit opskrifter. Jeg elsker mad ... jeg elsker at lave den ... men endnu mere elsker jeg at gå ud. Jeg har to drømmejob: det jeg laver nu og så jobbet som madanmelder. Hold da op, jeg var smule mopset, da politiken ansatte Helle Brønnum Carlsen i stedet for mig.

OK - "istedet for" er en mindre overdrivelse ... tror faktisk ikke Politiken kender mig. Det skulle da lige være dem i abonnementsafdelingen, der ind imellem hører fra mig ... men alligevel. De kunne da godt spørge, ikk?

Nu er jeg så ikke madanmelder - og det kan jo nok være der vil være et par restauratører der er glade for. Så mine anmeldelser er indtil videre ret korte. Men det kan hurtigt ændre sig når jeg er lidt mere fortrolig med teknikken bag denne blogg.

Indtil da kan I jo så i hvert fald chekke de steder ud jeg allerede har lagt ud. Ude i højre margen vil I kunne finde en liste over favorit stederne (i alfabetisk orden) med en ultrakort beskrivelse, der kvalificerer mit valg.

I det hele taget kan jeg kun anbefale alle at spise ude noget mere. Det er superskønt at blive udfordret en smule med ny inspiration til køkkengryderne. Har selv fundet mange gode retter, som jeg tager ideen med hjem til. Og så er det da bare fedt ikke selv at skulle stå i røg og damp, ikke selv at skulle tage opvasken og samtidig have nogen til at kræse om en med lækker mad. At der ikke er flere der gør det fatter jeg ikke - men på den positive side, så er der jo bare bedre plads til mig. HA, HA ...

Jeg selv spiser ude mellem 2 og 4 gange om måneden, nogle gange mere. Det behøver alle jo ikke gøre - en enkelt gang om måneden kan da være en god start. Og dyrt behøver det altså ikke være. Hos flere restauranter kan man få et rigtig godt måltid (nogle gange 3 retter) for under 300 kr. pr. person.

Så mangler du lidt inspiration til at komme igang, så check min liste ud og prøv dig frem ...

Velbekomme

Jeg har meldt mig til en madklub. Jeg elsker mad - og det er jo super hyggeligt at lave mad sammen med andre. Og så er det sjovt at få nye idéer og opskrifter. Det er jo fantastisk at vi så kan låne et af Københavns Kommunes skolekøkkener, fordi vi er en forening. Så stor tak til Københavns Kommune.

At man så må tage hatten af for de husholdningslærere der må arbejde i de skolekøkkener var ikke den store overraskelse. Der er vist ikke nyt på den front siden jeg selv skulle i skolekøkkenet som skole elev. Der er godt nok blevet moderniseret, men gafler og skeer har stadig underlige former, der mangler stadig tallerkner uden hakker og håndblenderen er stadig smeltet og ubrugelig. SUK ... Tænk hvis vi som voksne blev budt på den slags arbejdsredskaber!

Nogle gange kan det undre, at forældre der kræver en ret høj standard for sig selv og sin arbejdsplads - og privat også selvfølgelig - øjensynligt ser stiltiende til mens deres børn skal klare sig med f.eks. et skolekøkken der bare ikke dur.

Men tilbage til madklubben. Det bliver sjovt at være med til at planlægge menuen til næste gang og så også blive introduceret til andres favorit retter fremover. Det har i hvert fald inspireret mig til at lægge favorit opskrifter her på siden. Nej - du kan ikke finde dem endnu. De kommer ...

Hils på en nabo

Det er en stille morgen, der startede med silende regn, men nu ser ud til at lyse op. Jeg sidder med et halvt ben ude af døren. Skal til brunch med tøserne. Det glæder jeg mig til, for det er altid hyggeligt at møde pigerne og høre hvad er sket siden sidst - og så elsker jeg brunch. Uhm ...

Var i byen lidt igår. Der var nogle søde mennesker der forbarmede sig over mig, da nu foreningens fest blev aflyst. Hvad er det nu også for noget? I en ejerforening med næsten 150 lejligheder skulle man tro at det skulle være muligt at tromle 25 personer sammen - men nej. Er vi virkelig blevet så bange for naboen? Uhhh man skulle jo nødig risikere at skulle blive suget ind i noget man ikke kan slippe ud af igen. Og hvor fedt er det så lige at kende naboen? Jamen altså - kom nu ind i spillet folkens. Det er altså hyggeligt.

Jeg mødte her i foråret en dame, der er i 80'erne. Hun arbejder i en af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker, hun er aktiv i menighedsrådet og i byen som sådan. Hun tager sig af andre der ikke altid har det nemt - og så bager hun en kringle til nye naboer i opgangen. Jamen hold da op - det er da for fedt. Tænk at nogen er så søde gøre sig den ulejlighed at bage en kage, komme forbi midt i flytterodet og siger velkommen til!

Jeg synes nu det er hyggeligt at have nogen man lige kan sige godmorgen til når man passerer hinanden på trappen eller ved cykel skuret. At der er nogen man lige kan slå en sludder af med i haven, når solen skinner, at der er nogen der vil tømme din postkasse når du er på ferie, og så videre. Det har jeg så også - for jeg er ikke bange for at engagere mig ... og møde nye mennesker! Så kom nu igang folkens: Hils på en nabo!

Ord under himlen

Var til Ord under himlen igår. Total fed oplevelse. Vejret var godt og en god bekendt var sat stævne til at nyde vejret og så få et godt ord med på vejen. Konceptet var af gode grunde ukendt andet end at nogen ville stå og læse et eller andet op et eller andet sted i Kongens Have.

Vi kunne dog hurtig se at forfattere åbenbart ikke er blege for at møde op og læse egne værker højt. Og de fleste er ret genkendelige - sort var en foretrukken farve! Det er første gang arrangementet afholdes - og jeg kan varmt anbefale alle at deltage næste år. Vi slentrede rundt og hørte uddrag, digte, små noveller ved forskellige forfattere og fandt nogle der allerede er lagt under favoritterne. Der var eventyret om Preben der søgte efter sin selvtillid (vanvittig morsomt) og der var historien om Vagn der hader fluer mest af alt (Louise Juhl Dalsgaard).

Vi søgte på et tidspunkt tilbage til vores absolutte favorit Lasse Nyholm Jensen og hang ud der og hørte flere af hans værker ... Har I nogen sinde chancen for at høre ham læse op, så grib den.

Kandidaten

Var lige i biffen igår - til forpremiere på Kandidaten. Nu skal jeg nok lade være med at afsløre for meget, men jeg kan vist roligt afsløre at "Hold op den er go' ..." Det er virkelig en af de gode danske krimier må jeg sige. Hurra ...

Nu kender du jo så måske ikke min film smag sådan generelt, så ... Jeg har en ret bred smag, men har dog også nogle grænser. Jeg hader dumme-film, hvor filmstjernerne er idioter. Det kan f.eks. være Mr. Bean, som jeg synes Rowan Atkinson spilder sine evner formidabelt på, eller Dum Dummere ... Suk, hvor er det trist ...

Nu synes du måske at de er da sjove ... NEJ - det er de ikke. Og ja - jeg har en meget særegen form for humor, som jeg dyrker for at gøre så ren så mulig - og helst så særlig at ingen andre fatter den. Så har jeg det da sjovt så længe... HA, HA ... Vennerne har da også efterhånden lært, at siger jeg et eller andet de ikke fatter og jeg selv sidder og klukker lidt over hvor sjov jeg selv synes jeg er så griner de bare med. Man har vel høflige venner!

Nå tilbage til min filmsmag. When Harry met Sally er min all time favorite. Det er den film jeg kan se igen og igen og så igen ... Den kan jeg altid sætte på og more mig over. Derudover byder samlingen (jeg beholder kun de film jeg virkelig kan lide i samlingen) på f.eks. The 5th Element, Beautiful People, Hair, Pulp Fiction, Americn History X, Stegte Grønne Tomater, Bridget Jones, Shakespeare in Love, Romeo & Juliet, Blinkende Lygter, Adams Æbler, Mørke, Den Eneste Ene, En Kort en Lang, Elling, Adams Family, Shrek og mange flere ....

Som du kan se - ret bredt. Jeg har læst engelsk på universitetet og har et speciale halvt klart om Shakespeares brug af kostumer. Derfor har jeg en forkærlighed for film over hans værker ... hvoraf Romeo & Juliet er en vinder. Den kan varmt anbefales i Baz Lurmans udgave.

Derudover er jeg jo nok lidt af en girly girl og elsker de der lidt varme humoristiske romancer ... de må bare ikke blive for kvalmende ... så der skal helst være nogen humor i dem også.
Som modvægt har jeg til gengæld også brug for en rigtig god action film som Pulp Fiction (som jeg stadig kan finde nye små detaljer i ... f.eks. narkohandlerens sko på hylder på bagvæggen), eller Blinkende Lygter, hvor de danske drenge virkelig brillierer.

Så de fleste kender du sikkert ... måske med en enkelt undtagelse; Beautiful People af Jamie Uys. Det er nu ellers en klassiker og burde egentlig være at finde på enhver filmelskers hylde. Det er en naturfilm om livet på det afrikanske kontinent fra 1974. Og den er så gennemsyret af kolonitankegang og dårlig klipning at man hyler af grin. Den er fra før den tid, hvor man mente at dyrefilm skulle være så lidt generende for dyrene som muligt. Således har den en klassiske scene, som mange sikkert har set i anden sammenhæng, hvor et amarula træ smider sine frugter. Frugterne gærer og dyrene kommer alle til (langvejs fra) for at få sig en ordentlig kæp i øret. Jeg har ladet mig fortælle at dyrene ikke kan blive så fulde som de bliver af nogle enkelte gærede frugter, så monstro Jamie ikke har ladet dem trække lidt i et eller andet??? HA, HA ... Men ikke desto mindre en fantastisk politisk ukorrekt film der er hylende morsom.

Nå nok om min film smag. Skal have ordnet vasketøj og så må jeg ud i det virkelige liv ...

Syltning og hvad naturen gemte

Er igår netop hjemvendt fra en dejlig uge i mine forældres sommerhus. De har siden jeg var to år gammel haft sommerhus på den dejlige ø Baagø midt i Lillebælt.

Øen er klart et besøg værd og kan byde på dejlige strande, spændende natur, fred og ro og masser af hygge. Der er en lejr skole man kan leje til større grupper, men ellers er der både sommerhusudlejning, campingplads og lystbådehavn. Forvent dog ikke vild luksus. Eneste indkøbsmulighed er kiosken på havnen, der lige har det mest nødvendige. Der er dog planer om en udvidelse af havnen og kiosken og en af de initiativrige unge lokale har planer om en gårdbutik med egne produkter. Dog ligger Assens ikke længere væk end en kort færgetur og her kan alt købes.

Men tilbage til min ferie. Det er nu rart at komme hjem og blive hygget lidt om. Jeg havde bevæbnet mig med tøj til alt slags vejr, bøger og blade og sylteglas. Jeg ved jo at vi er ved at ramme slutningen af hyben sæsonen, og jeg har længe gerne ville prøve en opskrift på hyben chutney. Det blev så både til chutney, marmelade og syltede hyben (rigtig gode til et ostebord). Derudover var der brombær i læssevis, så vi fik også friske brombær og så en del glas med brombær marmelade. Brombær kan med fordel blandes med f.eks. anis eller ingefær.
Rønnebærene var også modne, så en pæn portion rønnebærgelé blev det også til.

Opildnede af de fantastiske ting naturen bød på, kastede vi os ud i svampejagten. Den første dag vi kiggede var eneste resultat en enkelt (men kæmpe) Karl Johan. At finde sådan en giver blod på tanden, så vi hastede ud i de små skove der ligger rundt omkring på øen. Her fandt vi dog ikke noget - til vores store undren, for de har ellers lige de betingelser der skal til for svampeflor.
Den sidste skov bød dog, skult helt inde bag nogle træer, så man kun kunne se dem fordi jeg kastede mig fladt ned på jorden for at se under dem, på nogle flotte rørhatte. Hurra ... Det var skønt. Efter en enkelt dags pause var vi tilbage i skoven, og det må jeg sige. På bare en dag var skoven som forandret. Skovbunden var dækket af svampe. Hvor der på vores første tur ikke havde været særlig mange svampe overhovedet - end ikke giftige - var der nu svampe overalt. De fleste var godt nok af de giftige slags, men ikke desto mindre var det en overvældende oplevelse. Man må sige at vi virkelig ramte svampesæsonen meget præcist.

Jeg må sige at det er en hel speciel følelse sådan at kunne høste hvad naturen lægger for fødderne af en. En sådan rigdom der byder sig til helt gratis er super skønt. Så kast dig ud i naturen og lad den forære dig nogle af sine mange gaver.

Rejse ...

Som I kan se af det nye billede på profilen, så har jeg været ude at rejse (Mexico). Jeg blev lige lovlig træt af det kolde vejr, så jeg måtte tilbage til landet jeg elsker som mit andet fødeland; Mexico. Denne gang for at introducere det til mine kære forældre. Og de elskede det ... bare hvis nogen skulle være i tvivl.

Men det var nu også med lidt vemod - jeg har besluttet at jeg ikke

gider være en af dem der bare bevistløst tager tilbage til det samme land og samme sted år efter år ... Man må jo udfordre sig selv og prøve noget nyt ikke? Så derfor bestemte jeg mig for, at nu måtte Mexico ha' en lille pause ... Og derfor måtte jeg jo lige over og sige Hasta la vista baby ...

Det var fantastisk. En uge i Mexico City, hvor storbystemningen blev suget ind i fulde drag. Mexico City er en kæmpe metropol og et fantastisk eksempel på at historie og kultur virkelig kan støde sammen og ko-eksistere. Den oprindelige indianerkultur, den spanske invasion og den moderne socialisme er smukt repræsenteret og går bogstaveligt talt hånd i hånd. Moderne kunst er stort i Mexico og det var enestående at se de mange eksempler herpå side om side med huse i spansk kolonistil og indianere der optrådte for turister lige ved siden af udgravninger af den oprindelige by (fra før den spanske invasion).

Opholdet bød bl.a. på besøg i Frida Kahlos hus, Diego Riveras vægmalerier i præsidentpaladset, den store katolske marmor-domkirke, der synker fordi den ligger på mosegrund, besøg på Place Garibaldi, ture i parken og vandren i gaderne for at indsnuse den farverige og larmende kultur.

Herefter stod den på badeferie ... mere eller mindre. Vi tog et fly til Cancun, hvorfra vi fortsatte direkte ud til færgen til Isla Mujeres. Den har godt nok ændret sig i de mange år jeg er kommet der - og desværre ikke til det bedre. Faktisk er jeg nu helt glad for at jeg ikke skal tilbage dertil. Den er i den grad blevet invaderet af turister og det har desværre betydet alt det dårlige som turisme medfører. Ud med alt det oprindelige og ind med turisternes hjemland. Bvadr ... Hvem er det dog der gider at rejse langt for at være hjemme??? For s.... så bliv dog hjemme!

Men selvom mit hjerte blødte for øen, så hyggede vi os jo ... Vi lejede en lejlighed i de to uger vi var der. Og det var genialt. Så kan man hygge og lave lidt mad i eget tempo. En ting jeg ellers altid savner når jeg rejser er nemlig at kunne bruge nogle af de fantastiske råvarer man finder på markeder og det kan man jo når man har eget køkken. Så hurra ...

Selvom stranden er fuldstændig plastret til med liggestole, så er strande heldigvis offentlige i Mexico så man kan altid lægge sig hvor man vil på selve stranden. Og vi elsker at bade min mor og jeg ... så den stod på adskillige badeture i løbet af dagen, slentren rundt i byen, shopping, en tur rundt på øen. Og her kan varmt anbefales et besøg på "turtlefarmen".

Det er en lokal der for nogle år tilbage startede sit private projekt med at redde havskildpadden fra turisme og uddøen. De holder et stort stykke strand fri til at skildpadderne kan lææge deres æg. Æggene graves op og klækkes nænsomt af fagfolk og studerende på farmen. Herefter kommer de i bassiner mens de vokser og lukkes til sidst ud i havet, hvor deres overlevelses-chancer nu er 10 gange større. Hurra for det ... Desværre blev det stort set ødelagt af Katrina-orkanen, der også ramte her ... De er igang med at opbygge museet og forskningsenheden, men mangler midler. Det koster næsten ingen penge at komme ind, så giv gerne et ekstra bidrag til at støtte det gode initiativ.

Derudover var vi på en dagstur til Tulum (der af Vagabond er blevet kåret som en af Verdens top 10 strande), hvor vi så mayaruiner og var på den fantasiske strand for at bade.

En anden dagstur var til Chitzen Itza - en af de største maya ruiner. Den er vildt flot og er meget spændende. Igen har turister ødelagt det for sig selv og os andre. De har lukket adgangen til alle pyramider, fordi nogle narrehatte ødelagde dem for at få en souvenir med hjem og svinede dem til med grafitti!!!! tsk tsk ...

Af andre seværdigheder kan anbefales Merida, Uxmal og Aqua Azul. Dem nåede vi ikke, for man er vel på ferie, ikke?

Alt i alt er Mexico et overflødighedshorn af steder og ting at se ... Folket er usædvanligt venligt og imødekommende, farverne er fantastiske, og selvom de LARMER, så er det nu også charmerende at køre i bus med en eller anden drama serie kørende for fulde hammer. Og så er maden et helt kapitel for sig selv. Uhmm ... Snyd ikke dig selv for i hvert fald én tur til Mexico!

Næste tur bliver til Østen. Jeg forestiller mig at det bliver Vietnam, Laos og Cambodia - men er stadig åben for spændende forslag.

Jeg VIL også til Burma en dag, men lige nu er det bare ikke en god ide med de psykofanter der styrer landet. Har været i Zimbabwe - og man skal ikke narre sig selv - sådan nogle typer som Mugabe og militærjuntaen i Burma benytter rent faktisk turisme som en blåstempling af dem selv. At befolkningen så samtidig kan møde mennesker udefra og dermed omgå den isolering juntaen forsøger at håndhæve er en svær balance som man som turist har svært ved at gennemskue ... For hvornår er det lige man bor på et hotel og spiser på en restaurant der ikke støtter diktaturet?

Men som sagt Østen ... vil rigtig gerne afsted og opleve noget nyt. Det bliver til vinter på et eller andet tidspunkt, hvor jeg nu kan få det passet ind.

Long time no see

Hold da lige op hvor er det længe siden. Men der er så også sket en del fra sidste vinter, hvor jeg blev en smule træt af at skrive om kulde, sne og slud ... HA, HA ...

Meget er selvfølgelig sket siden sidst og det vil blive svært at få alt med ... men jeg vil da prøve at få et par ting med i kommende blogs ...

Men først og fremmest, så er jeg så tilbage ...