Hils på en nabo

Det er en stille morgen, der startede med silende regn, men nu ser ud til at lyse op. Jeg sidder med et halvt ben ude af døren. Skal til brunch med tøserne. Det glæder jeg mig til, for det er altid hyggeligt at møde pigerne og høre hvad er sket siden sidst - og så elsker jeg brunch. Uhm ...

Var i byen lidt igår. Der var nogle søde mennesker der forbarmede sig over mig, da nu foreningens fest blev aflyst. Hvad er det nu også for noget? I en ejerforening med næsten 150 lejligheder skulle man tro at det skulle være muligt at tromle 25 personer sammen - men nej. Er vi virkelig blevet så bange for naboen? Uhhh man skulle jo nødig risikere at skulle blive suget ind i noget man ikke kan slippe ud af igen. Og hvor fedt er det så lige at kende naboen? Jamen altså - kom nu ind i spillet folkens. Det er altså hyggeligt.

Jeg mødte her i foråret en dame, der er i 80'erne. Hun arbejder i en af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker, hun er aktiv i menighedsrådet og i byen som sådan. Hun tager sig af andre der ikke altid har det nemt - og så bager hun en kringle til nye naboer i opgangen. Jamen hold da op - det er da for fedt. Tænk at nogen er så søde gøre sig den ulejlighed at bage en kage, komme forbi midt i flytterodet og siger velkommen til!

Jeg synes nu det er hyggeligt at have nogen man lige kan sige godmorgen til når man passerer hinanden på trappen eller ved cykel skuret. At der er nogen man lige kan slå en sludder af med i haven, når solen skinner, at der er nogen der vil tømme din postkasse når du er på ferie, og så videre. Det har jeg så også - for jeg er ikke bange for at engagere mig ... og møde nye mennesker! Så kom nu igang folkens: Hils på en nabo!