Svampetur

Svampesæsonen har været i gang længe og jeg har også allerede været ude og samle svampe sidst i august. Dog var det årets første større tur jeg var på søndag. Det er jo et fantastisk koncept, sådan en svampetur. Man får en masse frisk luft, man får en vidunderlig naturoplevelse, god motion og samtidig mad med hjem.

Vi var i Grib Skov ved Hvidekilde med Poul (vores naturfører). Poul er helt vildt god at have med, for han ved rigtig meget om svampe. Og han er ikke bange for at smage på dem for at være sikker ...

Men med en kort intro kaster vi os alle ud i elementerne og samler nogle ind vi kender og nogle vi ikke kender. Dem vi ikke kender bliver vist frem til Poul, som derefter gennemgår dem for dig og først og fremmest konstaterer om den er spiselig eller ej. Hvilket jo dog er den vigtigste info her ...

Indimellem dykker Poul også ind i skoven, hvis han med sit falkeblik får øje på en svamp - eller bare har været ude i skoven en time før os andre og ved at lige her er der en han gerne vil vise.
Men for det meste går Poul bare på stien som moderkloden for en masse satelitter der ind imellem flyder hen til ham for kontakt.

Endestation bliver en bål plads ved Hvidekilde - en af Sjællands få kildeudspring - og her sætter vi os, får en bid mad og får gennemgået svampene vi har samlet. Her kan man potentielt lære noget, for nu får man en chance for at se de andres svampe. Der er som sagt også bålplads, med grillrist - og brænde til fri afbenyttelse. Det er da fantastisk!

Efter mad og gennemgang har vi så lidt tid til at gå ud i terrænet og samle inden vi skal hjem. Her støder jeg ind i en flok dyr (rådyr, dådyr eller bambi om I vil) og jeg tænker straks på advaslen i nyhederne om at hannerne er i brunst og kan være ret territoriale. Så prøver at lyde som alt andet end en anden han - eller hun for den sags skyld. Der er vel ikke noget værre end et lovesick brunstig rådyr?

Så går turen til Kagerup station. Vi skal nå toget hjem ... Det bliver en rask tur, og desværre får vi hægtet Poul af. Så Poul - tak for turen og vi ses en af de kommende weekender.

PS. Jeg fandt kantareller, tragtkantareller, løgbruskhat, ametyst, skørhat og nogle rørhat - så nok til en dejlig portion.

Hven

I søndags var jeg på opdagelsestur til Hven. Ih - altså det var hyggeligt. Selvom meget af øen nu er lukket lidt ned oven på sommeren, så er det stadig en dejlig tur at tage.

Vi startede med lidt morgenmad ombord på båden derop. Sejlturen er jo smuk i sig selv, og man kommer igennem båd-parkeringen i Øresund. Hvem vidste at nogle af de mange containerskibe man ser fra land rent faktisk ligger stille sådan en søndag.

På øen er der en kæmpe cykeludlejning. Jeg fik cykel nr. 500 - og de har tandem, børnecykler, børnesæder, børnecykel-clip-ons, og så videre og så videre. Og selvom cyklen jeg fik ingen gear havde, så lykkedes det da at komme øen rundt.

Der er masser af cykelstier og en fantastisk natur. Tycho Brahe havde observatorium og hjemme på øen og der er nu museum. Spændende! Derudover er der adskillige kunstnere bosat, der holder åbent, en gedefarm, der sælger den lækreste gedeost og andre produkter fra øen og Skåne. Der er også en bager, hvor man kan købe durum hvede fra øen og øens egen pasta. Den havde desværre ferielukket. Og søreme om øen ikke også har eget whisky-destilleri og et spa!

En tur til øen kan varmt anbefales. Om sommeren er der nok større chance for at man kan shoppe og se hvad øen kan tilbyde, men i september er der til gengæld ikke så mange turister så man ikke kan komme rundt. Og vi var super heldige med en af de dejlige sen-sommer søndage.

Genbrug - rent og pænt!

Genbrug er et fantastisk koncept. Det er et koncept jeg vel mere eller mindre er vokset op med. I en tidlig alder genbrugte min mor min søsters og andre familiemedlemmers tøj på mig - og mixede det op med et par nye ting. Det var sund fornuft hun selv er vokset op med.

Min mor er et sandt barn af krigen og en fornuftig mor (Min morfar var vist mindre fornuftig, for jeg husker ham som lidt af en boheme). Hun har, selv idag, rigtig svært ved at smide noget ud som har bare en mikroskobisk chance for at blive brugt. Nogle gange går hun for vidt, synes jeg, og så ryder jeg ud når jeg er på besøg. Til stor ærgrelse og irritation for min mor. Hvorfor skal jeg nu også komme der og spille smart og smide HENDES ting ud ... Og egentlig er det jo også forkert af mig, men altså ...

Ikke desto mindre falder æblet ikke langt fra stammen så selvom jeg ikke er nær så slem, så gemmer jeg stadig rigtig mange ting, jeg vurderer kan bruges igen. Således har mine kolleger ofte grinet af mine mange små plastikbøtter med krebsehaler på! Jeg beholder dem jo fordi de er praktiske i størrelsen til medbragte rester og hvorfor gå ud og købe nye, når ... Ja, ja ... jeg ved det godt! Som mor så datter. Og det er jeg faktisk også glad for!

Når jeg så endelig smider ud og ryder ud i skabe og skuffer og ikke mindst kælderrum, så er jeg stjerne glad for genbrugsbutikkerne. Det er da rart at man ikke skal være tvunget til at smide aldeles gode og fine ting ud, når der nu er masser af potentiale i dem? Så er det at man samtidig kan føle sig lidt selvgod og føle at man samtidig gør en forskel i verden med sit overforbrug. For grunden til at jeg har så mange ting jeg har svært ved at skille mig af med, er jo at jeg skifter tøj og ting ud rigtig hurtigt. Og så skal der jo gøres plads i skabene.

Ind imellem tager jeg på loppemarked og sælger. Og det er en rensende proces, hvor jeg får ryddet igennem. Alt skal ud og vende, for at se om jeg har brugt det det seneste år. Så hvert år lykkes det jo at samle en hel trailerfuld ting og sager og tøj til loppemarked. Her kan man så sælge det alt for billigt, have en hyggelig dag, komme hjem med lidt klingende mønt til et hjem der virker en smule lettere.

Loppemarked tager jeg nu mest på for hyggens skyld. Det vi tjener på det rækker ofte ikke til andet end dække de udgifter man har med det og så en hyggelig aften på en restaurant. En undtagelse var dog det år, hvor jeg tabte mig rigtig meget og skulle af med den store garderobe ... men den historie må i høre en anden gang (måske).

Tilbage til genbrugsbutikkerne. Før jeg fik mit nuværende arbejde, aflevererede jeg nogle gange også tøj, jeg egentlig godt vidste ikke kunne sælges til andre ... det var jo bare mine favoritter, der var helt umulige for mig at smide ud, så det måtte andre gøre. Nu ved jeg så, at det er jeg ikke den eneste der gør, så de frivillige der knokler for den gode sag, må slæbe mange tons på forbrændingen hvert år. Og det var jo ikke lige meningen.

Heldigvis får de også rigtig meget pænt tøj. Jeg læste i foråret, at det anslås, at alle danmarks genbrugsbutikker årligt får 30.000 tons tøj! Ja - jeg lader den lige stå et øjeblik!

Så forstår man bedre, at jeg det seneste halve års tid har gjort rigtig mange gode fund i genbrugsbutikker; der er jo meget at vælge imellem. Her finder jeg de her unikke ting, der supplerer en storbypiges garderobe perfekt. Og så er det sjovt. De mennesker der arbejder i butikkerne er super hyggelige og det er ligesom at være på skattejagt, når man kigger igennem alle rækkerne af tøj og på hylderne for ting og sager. Prøv det ... Du får en unik oplevelse, du kan være heldig og finde lige det supplement, der gør dig helt særlig, og så hjælper du samtidig verdens fattigste. Det er da en "win win situation"!!!

Spisesteder

Så kom der en liste over favorit spisesteder før der kom en over favorit opskrifter. Jeg elsker mad ... jeg elsker at lave den ... men endnu mere elsker jeg at gå ud. Jeg har to drømmejob: det jeg laver nu og så jobbet som madanmelder. Hold da op, jeg var smule mopset, da politiken ansatte Helle Brønnum Carlsen i stedet for mig.

OK - "istedet for" er en mindre overdrivelse ... tror faktisk ikke Politiken kender mig. Det skulle da lige være dem i abonnementsafdelingen, der ind imellem hører fra mig ... men alligevel. De kunne da godt spørge, ikk?

Nu er jeg så ikke madanmelder - og det kan jo nok være der vil være et par restauratører der er glade for. Så mine anmeldelser er indtil videre ret korte. Men det kan hurtigt ændre sig når jeg er lidt mere fortrolig med teknikken bag denne blogg.

Indtil da kan I jo så i hvert fald chekke de steder ud jeg allerede har lagt ud. Ude i højre margen vil I kunne finde en liste over favorit stederne (i alfabetisk orden) med en ultrakort beskrivelse, der kvalificerer mit valg.

I det hele taget kan jeg kun anbefale alle at spise ude noget mere. Det er superskønt at blive udfordret en smule med ny inspiration til køkkengryderne. Har selv fundet mange gode retter, som jeg tager ideen med hjem til. Og så er det da bare fedt ikke selv at skulle stå i røg og damp, ikke selv at skulle tage opvasken og samtidig have nogen til at kræse om en med lækker mad. At der ikke er flere der gør det fatter jeg ikke - men på den positive side, så er der jo bare bedre plads til mig. HA, HA ...

Jeg selv spiser ude mellem 2 og 4 gange om måneden, nogle gange mere. Det behøver alle jo ikke gøre - en enkelt gang om måneden kan da være en god start. Og dyrt behøver det altså ikke være. Hos flere restauranter kan man få et rigtig godt måltid (nogle gange 3 retter) for under 300 kr. pr. person.

Så mangler du lidt inspiration til at komme igang, så check min liste ud og prøv dig frem ...

Velbekomme

Jeg har meldt mig til en madklub. Jeg elsker mad - og det er jo super hyggeligt at lave mad sammen med andre. Og så er det sjovt at få nye idéer og opskrifter. Det er jo fantastisk at vi så kan låne et af Københavns Kommunes skolekøkkener, fordi vi er en forening. Så stor tak til Københavns Kommune.

At man så må tage hatten af for de husholdningslærere der må arbejde i de skolekøkkener var ikke den store overraskelse. Der er vist ikke nyt på den front siden jeg selv skulle i skolekøkkenet som skole elev. Der er godt nok blevet moderniseret, men gafler og skeer har stadig underlige former, der mangler stadig tallerkner uden hakker og håndblenderen er stadig smeltet og ubrugelig. SUK ... Tænk hvis vi som voksne blev budt på den slags arbejdsredskaber!

Nogle gange kan det undre, at forældre der kræver en ret høj standard for sig selv og sin arbejdsplads - og privat også selvfølgelig - øjensynligt ser stiltiende til mens deres børn skal klare sig med f.eks. et skolekøkken der bare ikke dur.

Men tilbage til madklubben. Det bliver sjovt at være med til at planlægge menuen til næste gang og så også blive introduceret til andres favorit retter fremover. Det har i hvert fald inspireret mig til at lægge favorit opskrifter her på siden. Nej - du kan ikke finde dem endnu. De kommer ...

Hils på en nabo

Det er en stille morgen, der startede med silende regn, men nu ser ud til at lyse op. Jeg sidder med et halvt ben ude af døren. Skal til brunch med tøserne. Det glæder jeg mig til, for det er altid hyggeligt at møde pigerne og høre hvad er sket siden sidst - og så elsker jeg brunch. Uhm ...

Var i byen lidt igår. Der var nogle søde mennesker der forbarmede sig over mig, da nu foreningens fest blev aflyst. Hvad er det nu også for noget? I en ejerforening med næsten 150 lejligheder skulle man tro at det skulle være muligt at tromle 25 personer sammen - men nej. Er vi virkelig blevet så bange for naboen? Uhhh man skulle jo nødig risikere at skulle blive suget ind i noget man ikke kan slippe ud af igen. Og hvor fedt er det så lige at kende naboen? Jamen altså - kom nu ind i spillet folkens. Det er altså hyggeligt.

Jeg mødte her i foråret en dame, der er i 80'erne. Hun arbejder i en af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker, hun er aktiv i menighedsrådet og i byen som sådan. Hun tager sig af andre der ikke altid har det nemt - og så bager hun en kringle til nye naboer i opgangen. Jamen hold da op - det er da for fedt. Tænk at nogen er så søde gøre sig den ulejlighed at bage en kage, komme forbi midt i flytterodet og siger velkommen til!

Jeg synes nu det er hyggeligt at have nogen man lige kan sige godmorgen til når man passerer hinanden på trappen eller ved cykel skuret. At der er nogen man lige kan slå en sludder af med i haven, når solen skinner, at der er nogen der vil tømme din postkasse når du er på ferie, og så videre. Det har jeg så også - for jeg er ikke bange for at engagere mig ... og møde nye mennesker! Så kom nu igang folkens: Hils på en nabo!