Positivt livssyn

I denne weekend har jeg været på kursus. Kursus om coaching. Hvordan man kan bruge det som et værktøj til at nå noget, opnå noget, ændre noget, i det hele taget bevæge et eller andet ved sig selv og andre.

Til grund for det hele - i hvert fald i den gren af coaching - bruger vi en positiv indgangsvinkel. Fokuser på de gode ting, uden at ignorere problemerne. Det vil sige at vi hurtigt skal finde ud af hvad gør vi så ved de problemer!

Det har været rigtig interessant, og sætter nogle ting og tanker igang. Den idé, at problem og løsning kan findes i dig selv. Det kan godt være, at du har brug for hjælp til at nå derhen, men hjælpen er jo en gave.

Størst af alt lærte jeg vigtigheden af at kunne lytte og deraf stille de rette (gerne korte) spørgsmål, der kan åbne nye veje for den jeg lytter til. Det var en utrolig dejlig oplevelse, at kunne hjælpe en anden ved blot at lytte og måske stille et enkelt eller to spørgsmål. At se et lys gå op for et andet menneske er faktisk en rigtig smuk oplevelse.

De værktøjer jeg har fået, de oplevelser jeg har fået og de mennesker jeg har mødt, har været meget inspirerende og de vil lagre sig i mig i lang tid. Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med det og få lov til at tale, coache og dele oplevelser med disse mennesker igen.

Luk Lejren

Sidste weekend var jeg i Nordsjælland for at støtte op om initiativet Luk Lejren og om de afviste asylansøgere der sidder i Sandholmlejren.

Jeg mener, at det er forkasteligt at behandle mennesker på den måde de afviste asylansøgere i Sandholm behandles på. Der er bevis på bevis for at vores måde at behandle dem på er nedbrydende og jeg kan egentlig ikke forstå at nogen overhovedet kan synes det er ok. Og gør man ikke noget, siger man ikke noget, så synes man vel det er ok, eller?

Forstå mig ret. Jeg antaster ikke hvorvidt deres asyl-afvisning er retfærdig. Har de fået deres sag behandlet af alle de rette instanser, så må jeg som borger i et retssamfund stole på, at de har fået en retfærdig vurdering af deres ansøgning.

MEN når vi nu ikke kan sende dem hjem (af forskellige årsager) så kan vi f..... galeme behandle dem ordentligt så længe. Giv dem håb, giv dem selvværd, giv dem kompetencer, giv dem alt det vi kan for at de kan få overskud til at tage hjem og opbygge deres eget land.

Hvordan nogen overhovedet (og Røde Kors i særdeleshed) kan acceptere andet går over min forstand. Hvad er det så for et menneskesyn vi har her i Danmark, hvis vi synes det er ok at nedbryde mennesker og samtidig give dem selv skylden?

Jeg græmmes ...

Sild

Jeg er igang med at lave marinerede sild.

Som man måske kan fornemme af min blogg har jeg opdaget naturens skatkammer og er på mine gamle dage begyndt at udforske naturen som en direkte leverandør til mit køkken.

Det altså er skide skægt at se hvad man kan få ud af ting, man er gået forbi hundredevis af gange før. År for år udvider spektret sig. Hyldeblomst, (næste år også hyldebær), diverse bær, frugt og grøntsager, hyben, svampe, og nu sild. Hvor svært kan det være.

Flere gange er jeg blevet mødt med at det er rigtig besværligt, at lige netop den frugt er noget rod og så videre. Det viser sig så for det meste at SÅ besværligt og rodet var det heller ikke. Oftest tror jeg bare det er mere et spørgsmål om lysten er der, for så gør det jo ikke noget at det var en smule svært.

F.eks. var jeg blevet advaret fra flere side om at hyben godt nok kunne være besværet værd, men alligevel var temmelig træls at arbejde med. Så klædt på med diverse gode råd gik jeg i krig. Rådene er: tag kun de orange eller lys røde, for de hyben der er blevet mørkt røde smatter, udstyr dig selv med et par gode gummihandsker og skær toppen af for at udstene dem. Min mor, som jeg jo havde draget ind i projektet var enig med mig. Det var slet ikke så svært og smattet når vi fulgte de råd.

Resultatet af vores hyben eventyr blev da også det hele værd. Vi fik lavet hyben chutney, syltede hyben (der er himmelske til en ostetallerken), hybensaft og hybenmarmelade. Da vi så alligevel var igang plukkede jeg så også lige rønnebær og lavede gelé, plukkede brombær og lavede syltetøj.

Og denne gang er det så sild. En af mine fantastiske kolleger, Ejvind, har en fast tur ud på Øresund hver 14. dag - og vi faldt i snak om hvilke og hvor mange fisk det gav. Og det giver åbenbart rigeligt. Så jeg foreslog at han solgte nogle af dem, men det kunne der ikke være tale om. Jeg ville nu gerne købe nogen. Ingen problem ... han ville tage nogle sild med hjem fra den næste tur. Han afleverede dem til min dør (jeg sagde jo han var fantastisk) torsdag aften.

Igen var advarslerne rigelige. Sild har mange ben, de er besværlige, og så videre ... Men torsdag brugte jeg så lidt tid på at færdigrense dem (de var hovedløse og skællet af) og fredag brugte jeg en times tid på at udbene dem og nu ligger de så i saltning. Det var da ikke så svært ;0)

Idag skal jeg så have kogt en lage og sammensat nogle forskellige krydderier, så jeg kan forsøge nogle forskellige slags sild. Og jeg har allerede lovet min mor at jeg kommer med sildene til julefrokosten!