Genbrug er et fantastisk koncept. Det er et koncept jeg vel mere eller mindre er vokset op med. I en tidlig alder genbrugte min mor min søsters og andre familiemedlemmers tøj på mig - og mixede det op med et par nye ting. Det var sund fornuft hun selv er vokset op med.
Min mor er et sandt barn af krigen og en fornuftig mor (Min morfar var vist mindre fornuftig, for jeg husker ham som lidt af en boheme). Hun har, selv idag, rigtig svært ved at smide noget ud som har bare en mikroskobisk chance for at blive brugt. Nogle gange går hun for vidt, synes jeg, og så ryder jeg ud når jeg er på besøg. Til stor ærgrelse og irritation for min mor. Hvorfor skal jeg nu også komme der og spille smart og smide HENDES ting ud ... Og egentlig er det jo også forkert af mig, men altså ...
Ikke desto mindre falder æblet ikke langt fra stammen så selvom jeg ikke er nær så slem, så gemmer jeg stadig rigtig mange ting, jeg vurderer kan bruges igen. Således har mine kolleger ofte grinet af mine mange små plastikbøtter med krebsehaler på! Jeg beholder dem jo fordi de er praktiske i størrelsen til medbragte rester og hvorfor gå ud og købe nye, når ... Ja, ja ... jeg ved det godt! Som mor så datter. Og det er jeg faktisk også glad for!
Når jeg så endelig smider ud og ryder ud i skabe og skuffer og ikke mindst kælderrum, så er jeg stjerne glad for genbrugsbutikkerne. Det er da rart at man ikke skal være tvunget til at smide aldeles gode og fine ting ud, når der nu er masser af potentiale i dem? Så er det at man samtidig kan føle sig lidt selvgod og føle at man samtidig gør en forskel i verden med sit overforbrug. For grunden til at jeg har så mange ting jeg har svært ved at skille mig af med, er jo at jeg skifter tøj og ting ud rigtig hurtigt. Og så skal der jo gøres plads i skabene.
Ind imellem tager jeg på loppemarked og sælger. Og det er en rensende proces, hvor jeg får ryddet igennem. Alt skal ud og vende, for at se om jeg har brugt det det seneste år. Så hvert år lykkes det jo at samle en hel trailerfuld ting og sager og tøj til loppemarked. Her kan man så sælge det alt for billigt, have en hyggelig dag, komme hjem med lidt klingende mønt til et hjem der virker en smule lettere.
Loppemarked tager jeg nu mest på for hyggens skyld. Det vi tjener på det rækker ofte ikke til andet end dække de udgifter man har med det og så en hyggelig aften på en restaurant. En undtagelse var dog det år, hvor jeg tabte mig rigtig meget og skulle af med den store garderobe ... men den historie må i høre en anden gang (måske).
Tilbage til genbrugsbutikkerne. Før jeg fik mit nuværende arbejde, aflevererede jeg nogle gange også tøj, jeg egentlig godt vidste ikke kunne sælges til andre ... det var jo bare mine favoritter, der var helt umulige for mig at smide ud, så det måtte andre gøre. Nu ved jeg så, at det er jeg ikke den eneste der gør, så de frivillige der knokler for den gode sag, må slæbe mange tons på forbrændingen hvert år. Og det var jo ikke lige meningen.
Heldigvis får de også rigtig meget pænt tøj. Jeg læste i foråret, at det anslås, at alle danmarks genbrugsbutikker årligt får 30.000 tons tøj! Ja - jeg lader den lige stå et øjeblik!
Så forstår man bedre, at jeg det seneste halve års tid har gjort rigtig mange gode fund i genbrugsbutikker; der er jo meget at vælge imellem. Her finder jeg de her unikke ting, der supplerer en storbypiges garderobe perfekt. Og så er det sjovt. De mennesker der arbejder i butikkerne er super hyggelige og det er ligesom at være på skattejagt, når man kigger igennem alle rækkerne af tøj og på hylderne for ting og sager. Prøv det ... Du får en unik oplevelse, du kan være heldig og finde lige det supplement, der gør dig helt særlig, og så hjælper du samtidig verdens fattigste. Det er da en "win win situation"!!!
lørdag den 20. september 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar