Sild

Jeg er igang med at lave marinerede sild.

Som man måske kan fornemme af min blogg har jeg opdaget naturens skatkammer og er på mine gamle dage begyndt at udforske naturen som en direkte leverandør til mit køkken.

Det altså er skide skægt at se hvad man kan få ud af ting, man er gået forbi hundredevis af gange før. År for år udvider spektret sig. Hyldeblomst, (næste år også hyldebær), diverse bær, frugt og grøntsager, hyben, svampe, og nu sild. Hvor svært kan det være.

Flere gange er jeg blevet mødt med at det er rigtig besværligt, at lige netop den frugt er noget rod og så videre. Det viser sig så for det meste at SÅ besværligt og rodet var det heller ikke. Oftest tror jeg bare det er mere et spørgsmål om lysten er der, for så gør det jo ikke noget at det var en smule svært.

F.eks. var jeg blevet advaret fra flere side om at hyben godt nok kunne være besværet værd, men alligevel var temmelig træls at arbejde med. Så klædt på med diverse gode råd gik jeg i krig. Rådene er: tag kun de orange eller lys røde, for de hyben der er blevet mørkt røde smatter, udstyr dig selv med et par gode gummihandsker og skær toppen af for at udstene dem. Min mor, som jeg jo havde draget ind i projektet var enig med mig. Det var slet ikke så svært og smattet når vi fulgte de råd.

Resultatet af vores hyben eventyr blev da også det hele værd. Vi fik lavet hyben chutney, syltede hyben (der er himmelske til en ostetallerken), hybensaft og hybenmarmelade. Da vi så alligevel var igang plukkede jeg så også lige rønnebær og lavede gelé, plukkede brombær og lavede syltetøj.

Og denne gang er det så sild. En af mine fantastiske kolleger, Ejvind, har en fast tur ud på Øresund hver 14. dag - og vi faldt i snak om hvilke og hvor mange fisk det gav. Og det giver åbenbart rigeligt. Så jeg foreslog at han solgte nogle af dem, men det kunne der ikke være tale om. Jeg ville nu gerne købe nogen. Ingen problem ... han ville tage nogle sild med hjem fra den næste tur. Han afleverede dem til min dør (jeg sagde jo han var fantastisk) torsdag aften.

Igen var advarslerne rigelige. Sild har mange ben, de er besværlige, og så videre ... Men torsdag brugte jeg så lidt tid på at færdigrense dem (de var hovedløse og skællet af) og fredag brugte jeg en times tid på at udbene dem og nu ligger de så i saltning. Det var da ikke så svært ;0)

Idag skal jeg så have kogt en lage og sammensat nogle forskellige krydderier, så jeg kan forsøge nogle forskellige slags sild. Og jeg har allerede lovet min mor at jeg kommer med sildene til julefrokosten!

En dejlig dag

Hold op hvor det øsede ned ... Godt at jeg trods alt er en smule spejder-agtig og som regel er beredt! I dette tilfælde iført gummirøjser og regntøj. Og en uldhue, der tog det værste af hovedet.

Men det var det værd. Vi var i Danstrup Hegn denne gang. Min ynglingsnaturfører Poul var endnu en gang vores guide og så gik det ellers bare afsted. Nu har jeg fortalt om Poul før, det går ikke så hurtigt når man er med Poul. Det er jo så ikke hans skyld, men fordi alle gerne vil forbi ham og høre om den svamp de nu er faldet over er spiselig. Og derfor er der jo en masse stop på vejen.

Derfor går jeg egentlig bare i mit eget tempo og samler ... krydser ud i skoven, tilbage på stien over på den anden side og dykker ind her og der. Ind imellem må jeg lige vende om og sikre at Poul ikke har valgt en anden vej, men så ellers bare afsted igen. Min strategi er at samle alle dem jeg kender - og så nogle nye, så jeg gerne kan lære nogle nye hver gang. Jeg venter til enten midtvejs på turen eller helt til slut, hvor Poul med hård hånd smider dem ud, man ikke kan spise, men så tager sig tid til at fortælle om dem man faktisk KAN spise. På den måde lærer jeg nye at kende hver gang.

Idag var jeg dog lige ved at blive væk. Og selvom Danstrup Hegn egentlig er en "lille" skov (alt er jo relativt), så er det ikke super fedt at blive væk sådan et sted. Jeg var rendt alt for langt foran og da jeg ikke længere kunne se dem, vendte jeg om. Men denne gang stødte jeg ikke på gruppen. Så måtte jeg jo satse og tage en sidesti og håbe det var den vej de var gået. PYHA - det var det så ... Men inden jeg fandt dem igen, havde jeg jo dog nået at bande af mig selv for at fortabe mig, for ikke at være en rigtig spejder og ha' et kompas (ikke at jeg så ville ha' vidst hvordan man bruger sådan et ...).

Men alt endte jo lykkeligt ... jeg fandt Poul og gruppen igen. Jeg fik også sorteret svampe af Poul og havde faktisk været så heldig at finde nogle nye. Den ene en slags grøn slimhat, som dog røg ud herhjemme, da det slimede lag ikke ville af så nemt som Poul ellers viste os at det kunne komme. Men ellers en god høst ... et par kantareller (der kunne dække over skuffelsen over ingen tragtkantareller at have fundet i år), rør-hatte, ametyster, løg-bruskhatte og honningsvampe. Alt i alt en god og fyldig portion til aftensmaden. Velbekomme!

Verdens bedste take away

Onsdag var jeg i forbindelse med mit arbejde en tur i Frederikssund. Det regnede temmelig meget, så efterårets komme var jo ikke en total overraskelse for mig.

Men at komme op til de større skovområder på vejen til Hillerød og Frederikssund (ja, ja - gps'en virkede ikke, så tog en lille omvej omkring Hillerød) er jo helt fantastisk. En oplevelse man ikke bør snyde sig selv for - de danske skove i efterårspynt. Farverne er dybe, skrigende og ubeskriveligt smukke.

Så er det jo dejligt at skulle i skoven i weekenden. Jeg skal på endnu en svampetur. Og nu glæder jeg mig bare endnu mere ... En dejlig dag i skoven, frisk luft, motion, smuk natur og så mad med hjem. Verdens bedste tak away!

Svampetur

Svampesæsonen har været i gang længe og jeg har også allerede været ude og samle svampe sidst i august. Dog var det årets første større tur jeg var på søndag. Det er jo et fantastisk koncept, sådan en svampetur. Man får en masse frisk luft, man får en vidunderlig naturoplevelse, god motion og samtidig mad med hjem.

Vi var i Grib Skov ved Hvidekilde med Poul (vores naturfører). Poul er helt vildt god at have med, for han ved rigtig meget om svampe. Og han er ikke bange for at smage på dem for at være sikker ...

Men med en kort intro kaster vi os alle ud i elementerne og samler nogle ind vi kender og nogle vi ikke kender. Dem vi ikke kender bliver vist frem til Poul, som derefter gennemgår dem for dig og først og fremmest konstaterer om den er spiselig eller ej. Hvilket jo dog er den vigtigste info her ...

Indimellem dykker Poul også ind i skoven, hvis han med sit falkeblik får øje på en svamp - eller bare har været ude i skoven en time før os andre og ved at lige her er der en han gerne vil vise.
Men for det meste går Poul bare på stien som moderkloden for en masse satelitter der ind imellem flyder hen til ham for kontakt.

Endestation bliver en bål plads ved Hvidekilde - en af Sjællands få kildeudspring - og her sætter vi os, får en bid mad og får gennemgået svampene vi har samlet. Her kan man potentielt lære noget, for nu får man en chance for at se de andres svampe. Der er som sagt også bålplads, med grillrist - og brænde til fri afbenyttelse. Det er da fantastisk!

Efter mad og gennemgang har vi så lidt tid til at gå ud i terrænet og samle inden vi skal hjem. Her støder jeg ind i en flok dyr (rådyr, dådyr eller bambi om I vil) og jeg tænker straks på advaslen i nyhederne om at hannerne er i brunst og kan være ret territoriale. Så prøver at lyde som alt andet end en anden han - eller hun for den sags skyld. Der er vel ikke noget værre end et lovesick brunstig rådyr?

Så går turen til Kagerup station. Vi skal nå toget hjem ... Det bliver en rask tur, og desværre får vi hægtet Poul af. Så Poul - tak for turen og vi ses en af de kommende weekender.

PS. Jeg fandt kantareller, tragtkantareller, løgbruskhat, ametyst, skørhat og nogle rørhat - så nok til en dejlig portion.

Hven

I søndags var jeg på opdagelsestur til Hven. Ih - altså det var hyggeligt. Selvom meget af øen nu er lukket lidt ned oven på sommeren, så er det stadig en dejlig tur at tage.

Vi startede med lidt morgenmad ombord på båden derop. Sejlturen er jo smuk i sig selv, og man kommer igennem båd-parkeringen i Øresund. Hvem vidste at nogle af de mange containerskibe man ser fra land rent faktisk ligger stille sådan en søndag.

På øen er der en kæmpe cykeludlejning. Jeg fik cykel nr. 500 - og de har tandem, børnecykler, børnesæder, børnecykel-clip-ons, og så videre og så videre. Og selvom cyklen jeg fik ingen gear havde, så lykkedes det da at komme øen rundt.

Der er masser af cykelstier og en fantastisk natur. Tycho Brahe havde observatorium og hjemme på øen og der er nu museum. Spændende! Derudover er der adskillige kunstnere bosat, der holder åbent, en gedefarm, der sælger den lækreste gedeost og andre produkter fra øen og Skåne. Der er også en bager, hvor man kan købe durum hvede fra øen og øens egen pasta. Den havde desværre ferielukket. Og søreme om øen ikke også har eget whisky-destilleri og et spa!

En tur til øen kan varmt anbefales. Om sommeren er der nok større chance for at man kan shoppe og se hvad øen kan tilbyde, men i september er der til gengæld ikke så mange turister så man ikke kan komme rundt. Og vi var super heldige med en af de dejlige sen-sommer søndage.

Genbrug - rent og pænt!

Genbrug er et fantastisk koncept. Det er et koncept jeg vel mere eller mindre er vokset op med. I en tidlig alder genbrugte min mor min søsters og andre familiemedlemmers tøj på mig - og mixede det op med et par nye ting. Det var sund fornuft hun selv er vokset op med.

Min mor er et sandt barn af krigen og en fornuftig mor (Min morfar var vist mindre fornuftig, for jeg husker ham som lidt af en boheme). Hun har, selv idag, rigtig svært ved at smide noget ud som har bare en mikroskobisk chance for at blive brugt. Nogle gange går hun for vidt, synes jeg, og så ryder jeg ud når jeg er på besøg. Til stor ærgrelse og irritation for min mor. Hvorfor skal jeg nu også komme der og spille smart og smide HENDES ting ud ... Og egentlig er det jo også forkert af mig, men altså ...

Ikke desto mindre falder æblet ikke langt fra stammen så selvom jeg ikke er nær så slem, så gemmer jeg stadig rigtig mange ting, jeg vurderer kan bruges igen. Således har mine kolleger ofte grinet af mine mange små plastikbøtter med krebsehaler på! Jeg beholder dem jo fordi de er praktiske i størrelsen til medbragte rester og hvorfor gå ud og købe nye, når ... Ja, ja ... jeg ved det godt! Som mor så datter. Og det er jeg faktisk også glad for!

Når jeg så endelig smider ud og ryder ud i skabe og skuffer og ikke mindst kælderrum, så er jeg stjerne glad for genbrugsbutikkerne. Det er da rart at man ikke skal være tvunget til at smide aldeles gode og fine ting ud, når der nu er masser af potentiale i dem? Så er det at man samtidig kan føle sig lidt selvgod og føle at man samtidig gør en forskel i verden med sit overforbrug. For grunden til at jeg har så mange ting jeg har svært ved at skille mig af med, er jo at jeg skifter tøj og ting ud rigtig hurtigt. Og så skal der jo gøres plads i skabene.

Ind imellem tager jeg på loppemarked og sælger. Og det er en rensende proces, hvor jeg får ryddet igennem. Alt skal ud og vende, for at se om jeg har brugt det det seneste år. Så hvert år lykkes det jo at samle en hel trailerfuld ting og sager og tøj til loppemarked. Her kan man så sælge det alt for billigt, have en hyggelig dag, komme hjem med lidt klingende mønt til et hjem der virker en smule lettere.

Loppemarked tager jeg nu mest på for hyggens skyld. Det vi tjener på det rækker ofte ikke til andet end dække de udgifter man har med det og så en hyggelig aften på en restaurant. En undtagelse var dog det år, hvor jeg tabte mig rigtig meget og skulle af med den store garderobe ... men den historie må i høre en anden gang (måske).

Tilbage til genbrugsbutikkerne. Før jeg fik mit nuværende arbejde, aflevererede jeg nogle gange også tøj, jeg egentlig godt vidste ikke kunne sælges til andre ... det var jo bare mine favoritter, der var helt umulige for mig at smide ud, så det måtte andre gøre. Nu ved jeg så, at det er jeg ikke den eneste der gør, så de frivillige der knokler for den gode sag, må slæbe mange tons på forbrændingen hvert år. Og det var jo ikke lige meningen.

Heldigvis får de også rigtig meget pænt tøj. Jeg læste i foråret, at det anslås, at alle danmarks genbrugsbutikker årligt får 30.000 tons tøj! Ja - jeg lader den lige stå et øjeblik!

Så forstår man bedre, at jeg det seneste halve års tid har gjort rigtig mange gode fund i genbrugsbutikker; der er jo meget at vælge imellem. Her finder jeg de her unikke ting, der supplerer en storbypiges garderobe perfekt. Og så er det sjovt. De mennesker der arbejder i butikkerne er super hyggelige og det er ligesom at være på skattejagt, når man kigger igennem alle rækkerne af tøj og på hylderne for ting og sager. Prøv det ... Du får en unik oplevelse, du kan være heldig og finde lige det supplement, der gør dig helt særlig, og så hjælper du samtidig verdens fattigste. Det er da en "win win situation"!!!

Spisesteder

Så kom der en liste over favorit spisesteder før der kom en over favorit opskrifter. Jeg elsker mad ... jeg elsker at lave den ... men endnu mere elsker jeg at gå ud. Jeg har to drømmejob: det jeg laver nu og så jobbet som madanmelder. Hold da op, jeg var smule mopset, da politiken ansatte Helle Brønnum Carlsen i stedet for mig.

OK - "istedet for" er en mindre overdrivelse ... tror faktisk ikke Politiken kender mig. Det skulle da lige være dem i abonnementsafdelingen, der ind imellem hører fra mig ... men alligevel. De kunne da godt spørge, ikk?

Nu er jeg så ikke madanmelder - og det kan jo nok være der vil være et par restauratører der er glade for. Så mine anmeldelser er indtil videre ret korte. Men det kan hurtigt ændre sig når jeg er lidt mere fortrolig med teknikken bag denne blogg.

Indtil da kan I jo så i hvert fald chekke de steder ud jeg allerede har lagt ud. Ude i højre margen vil I kunne finde en liste over favorit stederne (i alfabetisk orden) med en ultrakort beskrivelse, der kvalificerer mit valg.

I det hele taget kan jeg kun anbefale alle at spise ude noget mere. Det er superskønt at blive udfordret en smule med ny inspiration til køkkengryderne. Har selv fundet mange gode retter, som jeg tager ideen med hjem til. Og så er det da bare fedt ikke selv at skulle stå i røg og damp, ikke selv at skulle tage opvasken og samtidig have nogen til at kræse om en med lækker mad. At der ikke er flere der gør det fatter jeg ikke - men på den positive side, så er der jo bare bedre plads til mig. HA, HA ...

Jeg selv spiser ude mellem 2 og 4 gange om måneden, nogle gange mere. Det behøver alle jo ikke gøre - en enkelt gang om måneden kan da være en god start. Og dyrt behøver det altså ikke være. Hos flere restauranter kan man få et rigtig godt måltid (nogle gange 3 retter) for under 300 kr. pr. person.

Så mangler du lidt inspiration til at komme igang, så check min liste ud og prøv dig frem ...