Igår var en af de dage jeg ville ønske jeg altid rendte rundt med et kamera i tasken. Lige som jeg cyklede på arbejde stod den flotteste klare røde himmel over hustagene. Den holdt sig desværre ikke så længe ... jeg ville gerne have set den over søerne også ...
Nu er søerne i frostvejr jo i forvejen et særligt smukt syn . Og det hul som fuglene har bliver mindre og mindre ... gad vide om fugle også bitcher over formindsket plads i poolen? Jeg ville tror jeg ...
Selvom vi nu ser ud til at få mere typisk dansk vintervejr, med +grader og slud, så er jeg egentlig glad nok for vejr skiftet. Det er bare for koldt til at det i længere tid kan opvejes af de smukke scener ved sol opgang og nedgang.
torsdag den 8. januar 2009
onsdag den 31. december 2008
Vietnam
I 3 uger har jeg rejst med en god vendinde rundt i Vietnam - med en lille smuttur til Pnohm Penh. Det var en hæsblæsende tur, hvor vi langt fra nåede det vi gerne ville, men til gengæld nåede en masse ting vi ikke vidste vi ville.
I det hele taget rejser vi sjældent voldsomt planlagt. Det giver nogle problemer, men også en masse fordele. Man får ikke altid det man gerne vil, men så får man noget andet ... Og det man gerne ville kan man jo altid gøre en anden gang.
Vietnam er utrolig charmerende - på alle måder.
Befolkningen har humor, er utroligt venlige og imødekommende, har den franske laissez faire attitude, men er samtidig utroligt hårdt arbejdende.
Landet er vildt smukt. Grønt og frodigt, med stor variation og hele tiden noget nyt at kigge på, bjerge, irgrønne rismarker, flotte strande og et kæmpe flod delta.
Maden er varieret, velsmagende og så endda ret sund!
For en, hvis hjerte altid har banket for latinamerika, var mødet med Asien via Vietnam en kæmpe succes. Det er helt klart ikke sidste gang jeg skal derned - og allerhelst snart igen.
søndag den 16. november 2008
Positivt livssyn
I denne weekend har jeg været på kursus. Kursus om coaching. Hvordan man kan bruge det som et værktøj til at nå noget, opnå noget, ændre noget, i det hele taget bevæge et eller andet ved sig selv og andre.
Til grund for det hele - i hvert fald i den gren af coaching - bruger vi en positiv indgangsvinkel. Fokuser på de gode ting, uden at ignorere problemerne. Det vil sige at vi hurtigt skal finde ud af hvad gør vi så ved de problemer!
Det har været rigtig interessant, og sætter nogle ting og tanker igang. Den idé, at problem og løsning kan findes i dig selv. Det kan godt være, at du har brug for hjælp til at nå derhen, men hjælpen er jo en gave.
Størst af alt lærte jeg vigtigheden af at kunne lytte og deraf stille de rette (gerne korte) spørgsmål, der kan åbne nye veje for den jeg lytter til. Det var en utrolig dejlig oplevelse, at kunne hjælpe en anden ved blot at lytte og måske stille et enkelt eller to spørgsmål. At se et lys gå op for et andet menneske er faktisk en rigtig smuk oplevelse.
De værktøjer jeg har fået, de oplevelser jeg har fået og de mennesker jeg har mødt, har været meget inspirerende og de vil lagre sig i mig i lang tid. Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med det og få lov til at tale, coache og dele oplevelser med disse mennesker igen.
Til grund for det hele - i hvert fald i den gren af coaching - bruger vi en positiv indgangsvinkel. Fokuser på de gode ting, uden at ignorere problemerne. Det vil sige at vi hurtigt skal finde ud af hvad gør vi så ved de problemer!
Det har været rigtig interessant, og sætter nogle ting og tanker igang. Den idé, at problem og løsning kan findes i dig selv. Det kan godt være, at du har brug for hjælp til at nå derhen, men hjælpen er jo en gave.
Størst af alt lærte jeg vigtigheden af at kunne lytte og deraf stille de rette (gerne korte) spørgsmål, der kan åbne nye veje for den jeg lytter til. Det var en utrolig dejlig oplevelse, at kunne hjælpe en anden ved blot at lytte og måske stille et enkelt eller to spørgsmål. At se et lys gå op for et andet menneske er faktisk en rigtig smuk oplevelse.
De værktøjer jeg har fået, de oplevelser jeg har fået og de mennesker jeg har mødt, har været meget inspirerende og de vil lagre sig i mig i lang tid. Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med det og få lov til at tale, coache og dele oplevelser med disse mennesker igen.
søndag den 2. november 2008
Luk Lejren
Sidste weekend var jeg i Nordsjælland for at støtte op om initiativet Luk Lejren og om de afviste asylansøgere der sidder i Sandholmlejren.
Jeg mener, at det er forkasteligt at behandle mennesker på den måde de afviste asylansøgere i Sandholm behandles på. Der er bevis på bevis for at vores måde at behandle dem på er nedbrydende og jeg kan egentlig ikke forstå at nogen overhovedet kan synes det er ok. Og gør man ikke noget, siger man ikke noget, så synes man vel det er ok, eller?
Forstå mig ret. Jeg antaster ikke hvorvidt deres asyl-afvisning er retfærdig. Har de fået deres sag behandlet af alle de rette instanser, så må jeg som borger i et retssamfund stole på, at de har fået en retfærdig vurdering af deres ansøgning.
MEN når vi nu ikke kan sende dem hjem (af forskellige årsager) så kan vi f..... galeme behandle dem ordentligt så længe. Giv dem håb, giv dem selvværd, giv dem kompetencer, giv dem alt det vi kan for at de kan få overskud til at tage hjem og opbygge deres eget land.
Hvordan nogen overhovedet (og Røde Kors i særdeleshed) kan acceptere andet går over min forstand. Hvad er det så for et menneskesyn vi har her i Danmark, hvis vi synes det er ok at nedbryde mennesker og samtidig give dem selv skylden?
Jeg græmmes ...
Jeg mener, at det er forkasteligt at behandle mennesker på den måde de afviste asylansøgere i Sandholm behandles på. Der er bevis på bevis for at vores måde at behandle dem på er nedbrydende og jeg kan egentlig ikke forstå at nogen overhovedet kan synes det er ok. Og gør man ikke noget, siger man ikke noget, så synes man vel det er ok, eller?
Forstå mig ret. Jeg antaster ikke hvorvidt deres asyl-afvisning er retfærdig. Har de fået deres sag behandlet af alle de rette instanser, så må jeg som borger i et retssamfund stole på, at de har fået en retfærdig vurdering af deres ansøgning.
MEN når vi nu ikke kan sende dem hjem (af forskellige årsager) så kan vi f..... galeme behandle dem ordentligt så længe. Giv dem håb, giv dem selvværd, giv dem kompetencer, giv dem alt det vi kan for at de kan få overskud til at tage hjem og opbygge deres eget land.
Hvordan nogen overhovedet (og Røde Kors i særdeleshed) kan acceptere andet går over min forstand. Hvad er det så for et menneskesyn vi har her i Danmark, hvis vi synes det er ok at nedbryde mennesker og samtidig give dem selv skylden?
Jeg græmmes ...
Sild
Jeg er igang med at lave marinerede sild.
Som man måske kan fornemme af min blogg har jeg opdaget naturens skatkammer og er på mine gamle dage begyndt at udforske naturen som en direkte leverandør til mit køkken.
Det altså er skide skægt at se hvad man kan få ud af ting, man er gået forbi hundredevis af gange før. År for år udvider spektret sig. Hyldeblomst, (næste år også hyldebær), diverse bær, frugt og grøntsager, hyben, svampe, og nu sild. Hvor svært kan det være.
Flere gange er jeg blevet mødt med at det er rigtig besværligt, at lige netop den frugt er noget rod og så videre. Det viser sig så for det meste at SÅ besværligt og rodet var det heller ikke. Oftest tror jeg bare det er mere et spørgsmål om lysten er der, for så gør det jo ikke noget at det var en smule svært.
F.eks. var jeg blevet advaret fra flere side om at hyben godt nok kunne være besværet værd, men alligevel var temmelig træls at arbejde med. Så klædt på med diverse gode råd gik jeg i krig. Rådene er: tag kun de orange eller lys røde, for de hyben der er blevet mørkt røde smatter, udstyr dig selv med et par gode gummihandsker og skær toppen af for at udstene dem. Min mor, som jeg jo havde draget ind i projektet var enig med mig. Det var slet ikke så svært og smattet når vi fulgte de råd.
Resultatet af vores hyben eventyr blev da også det hele værd. Vi fik lavet hyben chutney, syltede hyben (der er himmelske til en ostetallerken), hybensaft og hybenmarmelade. Da vi så alligevel var igang plukkede jeg så også lige rønnebær og lavede gelé, plukkede brombær og lavede syltetøj.
Og denne gang er det så sild. En af mine fantastiske kolleger, Ejvind, har en fast tur ud på Øresund hver 14. dag - og vi faldt i snak om hvilke og hvor mange fisk det gav. Og det giver åbenbart rigeligt. Så jeg foreslog at han solgte nogle af dem, men det kunne der ikke være tale om. Jeg ville nu gerne købe nogen. Ingen problem ... han ville tage nogle sild med hjem fra den næste tur. Han afleverede dem til min dør (jeg sagde jo han var fantastisk) torsdag aften.
Igen var advarslerne rigelige. Sild har mange ben, de er besværlige, og så videre ... Men torsdag brugte jeg så lidt tid på at færdigrense dem (de var hovedløse og skællet af) og fredag brugte jeg en times tid på at udbene dem og nu ligger de så i saltning. Det var da ikke så svært ;0)
Idag skal jeg så have kogt en lage og sammensat nogle forskellige krydderier, så jeg kan forsøge nogle forskellige slags sild. Og jeg har allerede lovet min mor at jeg kommer med sildene til julefrokosten!
Som man måske kan fornemme af min blogg har jeg opdaget naturens skatkammer og er på mine gamle dage begyndt at udforske naturen som en direkte leverandør til mit køkken.
Det altså er skide skægt at se hvad man kan få ud af ting, man er gået forbi hundredevis af gange før. År for år udvider spektret sig. Hyldeblomst, (næste år også hyldebær), diverse bær, frugt og grøntsager, hyben, svampe, og nu sild. Hvor svært kan det være.
Flere gange er jeg blevet mødt med at det er rigtig besværligt, at lige netop den frugt er noget rod og så videre. Det viser sig så for det meste at SÅ besværligt og rodet var det heller ikke. Oftest tror jeg bare det er mere et spørgsmål om lysten er der, for så gør det jo ikke noget at det var en smule svært.
F.eks. var jeg blevet advaret fra flere side om at hyben godt nok kunne være besværet værd, men alligevel var temmelig træls at arbejde med. Så klædt på med diverse gode råd gik jeg i krig. Rådene er: tag kun de orange eller lys røde, for de hyben der er blevet mørkt røde smatter, udstyr dig selv med et par gode gummihandsker og skær toppen af for at udstene dem. Min mor, som jeg jo havde draget ind i projektet var enig med mig. Det var slet ikke så svært og smattet når vi fulgte de råd.
Resultatet af vores hyben eventyr blev da også det hele værd. Vi fik lavet hyben chutney, syltede hyben (der er himmelske til en ostetallerken), hybensaft og hybenmarmelade. Da vi så alligevel var igang plukkede jeg så også lige rønnebær og lavede gelé, plukkede brombær og lavede syltetøj.
Og denne gang er det så sild. En af mine fantastiske kolleger, Ejvind, har en fast tur ud på Øresund hver 14. dag - og vi faldt i snak om hvilke og hvor mange fisk det gav. Og det giver åbenbart rigeligt. Så jeg foreslog at han solgte nogle af dem, men det kunne der ikke være tale om. Jeg ville nu gerne købe nogen. Ingen problem ... han ville tage nogle sild med hjem fra den næste tur. Han afleverede dem til min dør (jeg sagde jo han var fantastisk) torsdag aften.
Igen var advarslerne rigelige. Sild har mange ben, de er besværlige, og så videre ... Men torsdag brugte jeg så lidt tid på at færdigrense dem (de var hovedløse og skællet af) og fredag brugte jeg en times tid på at udbene dem og nu ligger de så i saltning. Det var da ikke så svært ;0)
Idag skal jeg så have kogt en lage og sammensat nogle forskellige krydderier, så jeg kan forsøge nogle forskellige slags sild. Og jeg har allerede lovet min mor at jeg kommer med sildene til julefrokosten!
lørdag den 18. oktober 2008
En dejlig dag
Hold op hvor det øsede ned ... Godt at jeg trods alt er en smule spejder-agtig og som regel er beredt! I dette tilfælde iført gummirøjser og regntøj. Og en uldhue, der tog det værste af hovedet.
Men det var det værd. Vi var i Danstrup Hegn denne gang. Min ynglingsnaturfører Poul var endnu en gang vores guide og så gik det ellers bare afsted. Nu har jeg fortalt om Poul før, det går ikke så hurtigt når man er med Poul. Det er jo så ikke hans skyld, men fordi alle gerne vil forbi ham og høre om den svamp de nu er faldet over er spiselig. Og derfor er der jo en masse stop på vejen.
Derfor går jeg egentlig bare i mit eget tempo og samler ... krydser ud i skoven, tilbage på stien over på den anden side og dykker ind her og der. Ind imellem må jeg lige vende om og sikre at Poul ikke har valgt en anden vej, men så ellers bare afsted igen. Min strategi er at samle alle dem jeg kender - og så nogle nye, så jeg gerne kan lære nogle nye hver gang. Jeg venter til enten midtvejs på turen eller helt til slut, hvor Poul med hård hånd smider dem ud, man ikke kan spise, men så tager sig tid til at fortælle om dem man faktisk KAN spise. På den måde lærer jeg nye at kende hver gang.
Idag var jeg dog lige ved at blive væk. Og selvom Danstrup Hegn egentlig er en "lille" skov (alt er jo relativt), så er det ikke super fedt at blive væk sådan et sted. Jeg var rendt alt for langt foran og da jeg ikke længere kunne se dem, vendte jeg om. Men denne gang stødte jeg ikke på gruppen. Så måtte jeg jo satse og tage en sidesti og håbe det var den vej de var gået. PYHA - det var det så ... Men inden jeg fandt dem igen, havde jeg jo dog nået at bande af mig selv for at fortabe mig, for ikke at være en rigtig spejder og ha' et kompas (ikke at jeg så ville ha' vidst hvordan man bruger sådan et ...).
Men alt endte jo lykkeligt ... jeg fandt Poul og gruppen igen. Jeg fik også sorteret svampe af Poul og havde faktisk været så heldig at finde nogle nye. Den ene en slags grøn slimhat, som dog røg ud herhjemme, da det slimede lag ikke ville af så nemt som Poul ellers viste os at det kunne komme. Men ellers en god høst ... et par kantareller (der kunne dække over skuffelsen over ingen tragtkantareller at have fundet i år), rør-hatte, ametyster, løg-bruskhatte og honningsvampe. Alt i alt en god og fyldig portion til aftensmaden. Velbekomme!
Men det var det værd. Vi var i Danstrup Hegn denne gang. Min ynglingsnaturfører Poul var endnu en gang vores guide og så gik det ellers bare afsted. Nu har jeg fortalt om Poul før, det går ikke så hurtigt når man er med Poul. Det er jo så ikke hans skyld, men fordi alle gerne vil forbi ham og høre om den svamp de nu er faldet over er spiselig. Og derfor er der jo en masse stop på vejen.
Derfor går jeg egentlig bare i mit eget tempo og samler ... krydser ud i skoven, tilbage på stien over på den anden side og dykker ind her og der. Ind imellem må jeg lige vende om og sikre at Poul ikke har valgt en anden vej, men så ellers bare afsted igen. Min strategi er at samle alle dem jeg kender - og så nogle nye, så jeg gerne kan lære nogle nye hver gang. Jeg venter til enten midtvejs på turen eller helt til slut, hvor Poul med hård hånd smider dem ud, man ikke kan spise, men så tager sig tid til at fortælle om dem man faktisk KAN spise. På den måde lærer jeg nye at kende hver gang.
Idag var jeg dog lige ved at blive væk. Og selvom Danstrup Hegn egentlig er en "lille" skov (alt er jo relativt), så er det ikke super fedt at blive væk sådan et sted. Jeg var rendt alt for langt foran og da jeg ikke længere kunne se dem, vendte jeg om. Men denne gang stødte jeg ikke på gruppen. Så måtte jeg jo satse og tage en sidesti og håbe det var den vej de var gået. PYHA - det var det så ... Men inden jeg fandt dem igen, havde jeg jo dog nået at bande af mig selv for at fortabe mig, for ikke at være en rigtig spejder og ha' et kompas (ikke at jeg så ville ha' vidst hvordan man bruger sådan et ...).
Men alt endte jo lykkeligt ... jeg fandt Poul og gruppen igen. Jeg fik også sorteret svampe af Poul og havde faktisk været så heldig at finde nogle nye. Den ene en slags grøn slimhat, som dog røg ud herhjemme, da det slimede lag ikke ville af så nemt som Poul ellers viste os at det kunne komme. Men ellers en god høst ... et par kantareller (der kunne dække over skuffelsen over ingen tragtkantareller at have fundet i år), rør-hatte, ametyster, løg-bruskhatte og honningsvampe. Alt i alt en god og fyldig portion til aftensmaden. Velbekomme!
torsdag den 16. oktober 2008
Verdens bedste take away
Onsdag var jeg i forbindelse med mit arbejde en tur i Frederikssund. Det regnede temmelig meget, så efterårets komme var jo ikke en total overraskelse for mig.
Men at komme op til de større skovområder på vejen til Hillerød og Frederikssund (ja, ja - gps'en virkede ikke, så tog en lille omvej omkring Hillerød) er jo helt fantastisk. En oplevelse man ikke bør snyde sig selv for - de danske skove i efterårspynt. Farverne er dybe, skrigende og ubeskriveligt smukke.
Så er det jo dejligt at skulle i skoven i weekenden. Jeg skal på endnu en svampetur. Og nu glæder jeg mig bare endnu mere ... En dejlig dag i skoven, frisk luft, motion, smuk natur og så mad med hjem. Verdens bedste tak away!
Men at komme op til de større skovområder på vejen til Hillerød og Frederikssund (ja, ja - gps'en virkede ikke, så tog en lille omvej omkring Hillerød) er jo helt fantastisk. En oplevelse man ikke bør snyde sig selv for - de danske skove i efterårspynt. Farverne er dybe, skrigende og ubeskriveligt smukke.
Så er det jo dejligt at skulle i skoven i weekenden. Jeg skal på endnu en svampetur. Og nu glæder jeg mig bare endnu mere ... En dejlig dag i skoven, frisk luft, motion, smuk natur og så mad med hjem. Verdens bedste tak away!
Abonner på:
Opslag (Atom)
