Luk Lejren

Sidste weekend var jeg i Nordsjælland for at støtte op om initiativet Luk Lejren og om de afviste asylansøgere der sidder i Sandholmlejren.

Jeg mener, at det er forkasteligt at behandle mennesker på den måde de afviste asylansøgere i Sandholm behandles på. Der er bevis på bevis for at vores måde at behandle dem på er nedbrydende og jeg kan egentlig ikke forstå at nogen overhovedet kan synes det er ok. Og gør man ikke noget, siger man ikke noget, så synes man vel det er ok, eller?

Forstå mig ret. Jeg antaster ikke hvorvidt deres asyl-afvisning er retfærdig. Har de fået deres sag behandlet af alle de rette instanser, så må jeg som borger i et retssamfund stole på, at de har fået en retfærdig vurdering af deres ansøgning.

MEN når vi nu ikke kan sende dem hjem (af forskellige årsager) så kan vi f..... galeme behandle dem ordentligt så længe. Giv dem håb, giv dem selvværd, giv dem kompetencer, giv dem alt det vi kan for at de kan få overskud til at tage hjem og opbygge deres eget land.

Hvordan nogen overhovedet (og Røde Kors i særdeleshed) kan acceptere andet går over min forstand. Hvad er det så for et menneskesyn vi har her i Danmark, hvis vi synes det er ok at nedbryde mennesker og samtidig give dem selv skylden?

Jeg græmmes ...