Teater

Jeg er en særdeles aktiv teatergænger. Det begyndte egentlig da jeg flyttede til København. Her var chancen, opdagede jeg, for at få en anderledes oplevelse. København byder på en kæmpe skat-kiste af teatre og scener for enhver smag og til en overkommelig pris.

Så hvert år i maj går jeg shop-amok i katalogerne og får planlagt den kommende teatersæson. Og det kan varmt anbefales. At gå i teateret er en markant anderledes oplevelse. In-Your-Face ... og ikke til at vride sig uden om. Så meget mere umiddelbar og direkte end biografen. Forstå mig ret - jeg elsker at gå i biografen og har faktisk planlagt her i weekenden at skulle i biffen min. én gang hver dag. Men teater ... det er bare en helt anden oplevelse.

Hvert år går jeg efter nogle af de sikre forestillinger og teatre ... dem man ved er sikre. Skuespillerne, instruktørerne har man hørt om og set før ... teatrene plejer at være leveringsdygtigte i de gode anmeldelser. Men hver sæson SKAL også byde på nye teatre, skuespillere, instruktører m.v. Jeg skal udfordres, jeg skal chokeres, jeg skal rystes, jeg skal overraskes ... Og det slår aldrig fejl.

Jo - jeg er også gået ud af et teater med en følelse af at den aften kunne man måske nok ha' brugt lidt bedre, men så har det alligevel rumsteret i hovedet på mig ... De har gjort indtryk. Selvom jeg vel efterhånden må betragtes som en noget rutineret teatergænger, så er jeg stadig nem at imponere og overraske. Det kan være en detalje i scenografien eller en skuespiller, en bid af teksten ... hvad som helst. Og den naivitet eller åbenhed vil jeg håbe jeg kan bevare.

Ind imellem har jeg lidt ondt af teateranmelderne. De må sgu ha' nogle lidt kedelige liv ... For hvor det er lykkedes filmanmelderne at komme ud over hvad det nu må være af snobberi og se en film for hvad den er (altså ikke måle alt op med Truffauts geni) - en kærlighedsfilm for en kærlighedsfilm, en chick-flick for en chick-flick osv., så føler teateranmelderne tilsyneladende stadig at de skal sidde på en eller anden piedestal og være verdensfjerne. Med andre ord ... se nu at få den stang ud af r.... og lad Jer begejstre lidt mere.

Jeg har som sagt set en del teater i år. Og sjældent har jeg været enige med anmelderne. Men det er jo nok bare mig ;0)
Jeg har været i Grønnegårdsteateret med madkurv, hvilket er en fast og hyggelig familie tradition, jeg har været på Gasværket og se Guitaristerne og Elsk mig i nat, på Betty Nansen og se Ghita Nørby (tak kære Ghita for en FANTASTISK oplevelse) på Edison og se Øjeblikket, der blev en glædelig overraskelse med power performance og sjove detaljer i scenografien, til aktiveringsteater på K1 (Hjort in your face), og på Husets Teater til Blekingegade og Bums - begge om livet på randen af afgrunden. Jeg har stadig et par stykker til gode ... som jeg storglæder mig til.

Og så er det inden længe tid at planlægge næste års sæson. Jeg startede i år en teaterklub, hvor vi er knap 15 mennesker der sammen (i mindre grupper) går i teateret. Tak til alle - og håber at se Jer næste år.