Teater

Jeg er en særdeles aktiv teatergænger. Det begyndte egentlig da jeg flyttede til København. Her var chancen, opdagede jeg, for at få en anderledes oplevelse. København byder på en kæmpe skat-kiste af teatre og scener for enhver smag og til en overkommelig pris.

Så hvert år i maj går jeg shop-amok i katalogerne og får planlagt den kommende teatersæson. Og det kan varmt anbefales. At gå i teateret er en markant anderledes oplevelse. In-Your-Face ... og ikke til at vride sig uden om. Så meget mere umiddelbar og direkte end biografen. Forstå mig ret - jeg elsker at gå i biografen og har faktisk planlagt her i weekenden at skulle i biffen min. én gang hver dag. Men teater ... det er bare en helt anden oplevelse.

Hvert år går jeg efter nogle af de sikre forestillinger og teatre ... dem man ved er sikre. Skuespillerne, instruktørerne har man hørt om og set før ... teatrene plejer at være leveringsdygtigte i de gode anmeldelser. Men hver sæson SKAL også byde på nye teatre, skuespillere, instruktører m.v. Jeg skal udfordres, jeg skal chokeres, jeg skal rystes, jeg skal overraskes ... Og det slår aldrig fejl.

Jo - jeg er også gået ud af et teater med en følelse af at den aften kunne man måske nok ha' brugt lidt bedre, men så har det alligevel rumsteret i hovedet på mig ... De har gjort indtryk. Selvom jeg vel efterhånden må betragtes som en noget rutineret teatergænger, så er jeg stadig nem at imponere og overraske. Det kan være en detalje i scenografien eller en skuespiller, en bid af teksten ... hvad som helst. Og den naivitet eller åbenhed vil jeg håbe jeg kan bevare.

Ind imellem har jeg lidt ondt af teateranmelderne. De må sgu ha' nogle lidt kedelige liv ... For hvor det er lykkedes filmanmelderne at komme ud over hvad det nu må være af snobberi og se en film for hvad den er (altså ikke måle alt op med Truffauts geni) - en kærlighedsfilm for en kærlighedsfilm, en chick-flick for en chick-flick osv., så føler teateranmelderne tilsyneladende stadig at de skal sidde på en eller anden piedestal og være verdensfjerne. Med andre ord ... se nu at få den stang ud af r.... og lad Jer begejstre lidt mere.

Jeg har som sagt set en del teater i år. Og sjældent har jeg været enige med anmelderne. Men det er jo nok bare mig ;0)
Jeg har været i Grønnegårdsteateret med madkurv, hvilket er en fast og hyggelig familie tradition, jeg har været på Gasværket og se Guitaristerne og Elsk mig i nat, på Betty Nansen og se Ghita Nørby (tak kære Ghita for en FANTASTISK oplevelse) på Edison og se Øjeblikket, der blev en glædelig overraskelse med power performance og sjove detaljer i scenografien, til aktiveringsteater på K1 (Hjort in your face), og på Husets Teater til Blekingegade og Bums - begge om livet på randen af afgrunden. Jeg har stadig et par stykker til gode ... som jeg storglæder mig til.

Og så er det inden længe tid at planlægge næste års sæson. Jeg startede i år en teaterklub, hvor vi er knap 15 mennesker der sammen (i mindre grupper) går i teateret. Tak til alle - og håber at se Jer næste år.

Juleroser

"Juleroser???" tænker du - nu? Det er april og påske og solen skinner. Hvad har hun gang i? Jamen ikke andet end at det er en af de mange ting jeg har haft rigtig travlt med siden sidst ...

I marts var jeg på sydsjælland på gartneriet Spiren. Her har en fantastisk dame specialiseret sig i juleroser. Og det var vidunderligt. Ikke alene var der smukke blomster i alverdens farver og kombinationer af farver, der var tusindevis af dem. Det var nøjagtig som at være 5 år igen, have fået 5 kr. om søndagen til at løbe til bageren for og snolde.

Hvis blomsterne alene ikke er nok til at få dig til at tage turen, så burde ejeren af gartneriet; Marianne være en anden god grund. Hun står klar med åbne arme, sammen med kattene og hundene, en kop kaffe og en himmelsk kage.

Vi kom hjem med en ny tro på dejlige mennesker, et væld af smukke blomster og en af de bedste kageopskrifter jeg længe har prøvet. Så er du til haver, så kan du måske lige nå det ... sæsonen kører april med. Ellers ... sæt allerede kryds nu for en tur næste år.

Februar tanker

Hold da op hvor tiden går ... og det skyldes jo at jeg render rundt og laver alt muligt og ingenting. Jeg synes jeg har travlt, men når det kommer til stykket har jeg da vist også tid til en gang imellem og sætte mig og skrive ... men sådan er det jo med sådan noget ... så har man ikke lige noget på hjerte, og så gider man ikke bare (som her) at lade fingrene og tankerne løbe.

Jeg har været i teateret et par gange. Jeg har været på Huset og set Blekingegade. Et virkelig humoristisk blik på "bandens" storhedstid. Knaldhamrende godt spillet af de 4 skuespillere. Fed oplevelse, hvor man kommer ud med en wauw-følelse i maven.

I den anledning var jeg på altid dejlige Café Mandela. Der er bare sådan en god, varm og lokal atmosfære. Og så bor jeg ikke engang på Vesterbro. Her så jeg til min store glæde at de nu skal til at servere nordsøkrabber. UHMMMM - det er godt! Så det varer ikke længe inden jeg skal derned igen.

Så var jeg torsdag inde og se Thom Pain på Café teateret. Hold da op - det var en af de der wush-hen-over-hovedet oplevelser. Givet - skuespilleren bar hele stykket flot. Han spillede sgu godt, men selve den der bitter-ung-mand stykker har jeg bare ikke den store indlevelses evne i. Sidder ofte med en følelse af at "Whatever - se nu bare at stoppe selvmedlidenheden og kom igang med dit liv". Pudsigt nok er Thom Pains standard frase også "whatever"!!!

Så fik jeg af mine kære forældre i denne uge en svampe kurv. Sæson siger du? Næ ... men det er aldrig skidt at være forberedt. Så til efteråret kan I se mig i de nordsjællandske skove - nu med blæret udstyr. Den er jeg virkelig glad for - min mor har selv flettet den. Det er nu fedest at have en ordentlig kurv, hvor de ikke ligger oven i hinanden.

Det satte jo nogle tanker igang om de kommende sæsoner for udeliv. Det kan forhåbentlig ikke vare længe inden jeg igen skal i haven. Jeg kan mærke at jeg trænger til at få jord under neglene, se spirende blomster, og indsnuse forårsluften. Jeg kan jo høre den der lille irriterende forårsbebuder i haven. Det er en fugl jeg ikke aner hvad hedder, der har den der karakteristiske kalden, som altid er igang her i den sene vinter. SKØNT!

Nå - jeg får gæster til frokost idag. En veninde jeg har haft i årevis og ikke har set meget til den seneste tid og hendes lille søn. Hyggeligt at få besøg.

Ha' en rigtig god dag!

Post-It bænken

Denne fredag morgen var noget særligt, på cyklen ind til arbejde. Den startede nu ellers som alle andre fredage ... folk kørte (i biler og på cykler) som de nu gør sådan en fredag morgen - helt i deres egen lille verden, efter deres helt egne selvopfundne færdselsregler. Sådan er det jo om fredagen.

Måske jeg derfor var en smule mere opmærksom da jeg rundede svinget op Dronning Louises bro - for der var den. Post-It bænken. Den ene af de to bænke var denne morgen dækket af gule post-Its. Så er dagen da ligesom reddet ikke? For at få lov at få sådan en smiler i morgentrafikken er guld værd. Pludselig bemærker jeg at svaner og andre fugle igen er ved at få indskrænket deres pool område i søerne og himlen er smuk og klar.

Så hvem I end er der står bag ... tak for den!

Sild 2

Hov - jeg glemte jo helt at følge op på mine marinerede sild. Altså ... det vil sige her på siden! Jeg kan nu med slet skjult stolthed melde at det med at marinere sild ikke er så svært.

De første (og fleste) sild er blevet fortæret på diverse julefrokoster. Og meldingen er at de skam var rigtig gode. Og skal jeg sige det selv ... Og det skal jeg jo ... så synes jeg også selv at de blev super lækre. Så næste år bliver der eksperimenteret lidt mere med forskellige lager. Hvis og såfremt min super kollega Ejvind altså vil af med en ny spand sild ;0)

Og jo - Ejvind fik selv et glas. Det synes han var ret morsomt. Men om han kunne lide dem, ved jeg ikke - det har han ikke meldt ud.

Frost over København

Igår var en af de dage jeg ville ønske jeg altid rendte rundt med et kamera i tasken. Lige som jeg cyklede på arbejde stod den flotteste klare røde himmel over hustagene. Den holdt sig desværre ikke så længe ... jeg ville gerne have set den over søerne også ...

Nu er søerne i frostvejr jo i forvejen et særligt smukt syn . Og det hul som fuglene har bliver mindre og mindre ... gad vide om fugle også bitcher over formindsket plads i poolen? Jeg ville tror jeg ...

Selvom vi nu ser ud til at få mere typisk dansk vintervejr, med +grader og slud, så er jeg egentlig glad nok for vejr skiftet. Det er bare for koldt til at det i længere tid kan opvejes af de smukke scener ved sol opgang og nedgang.

Vietnam

I 3 uger har jeg rejst med en god vendinde rundt i Vietnam - med en lille smuttur til Pnohm Penh. Det var en hæsblæsende tur, hvor vi langt fra nåede det vi gerne ville, men til gengæld nåede en masse ting vi ikke vidste vi ville.

I det hele taget rejser vi sjældent voldsomt planlagt. Det giver nogle problemer, men også en masse fordele. Man får ikke altid det man gerne vil, men så får man noget andet ... Og det man gerne ville kan man jo altid gøre en anden gang.

Vietnam er utrolig charmerende - på alle måder.

Befolkningen har humor, er utroligt venlige og imødekommende, har den franske laissez faire attitude, men er samtidig utroligt hårdt arbejdende.

Landet er vildt smukt. Grønt og frodigt, med stor variation og hele tiden noget nyt at kigge på, bjerge, irgrønne rismarker, flotte strande og et kæmpe flod delta.

Byerne er charmerende, pulserende, kaotiske, grønne, med personlighed og attitude.

Maden er varieret, velsmagende og så endda ret sund!

For en, hvis hjerte altid har banket for latinamerika, var mødet med Asien via Vietnam en kæmpe succes. Det er helt klart ikke sidste gang jeg skal derned - og allerhelst snart igen.